Mødedato: 13.12.2016, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning om vedtagelse af nye frister for ansøgninger til bydelspuljen

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget godkender tidsfrister for Bydelspuljen for 2017.

2) at lokaludvalget godkender den nye procedure, således at der er én frist for alle beløb, ikke som nu delt i over/under 30.000.

Problemstilling

For at kunne give bedre betjening for ansøgerne og dermed kvalificere ansøgningerne, inden de skal ud i arbejdsgrupperne, er forslaget, at der fra januar 2017 kun er én frist til Bydelspuljen, og at denne ligger en uge inden ansøgningerne skal videresendes til arbejdsgrupperne. Begge ændringer – én tidsfristsamt forlænget behandlingstid inden udsendelse til arbejdsgrupperne – mindsker derudover sårbarheden i sekretariatet, mht. eventuelle hasteopgaver, sygdom eller andet uforudset.  

Følgende datoer for tidsfrister til Bydelspuljen 2017 foreslås

2. januar (ansøgninger til behandling på mødet i januar)

24. januar (ansøgninger til behandling på mødet i februar)

20. februar

20. marts

18. april

22. maj

3. august (ansøgninger til behandling på mødet i august)

21. august (ansøgninger til behandling på mødet i september)

18. september

23. oktober

20. november

 

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til nye tidsfrister.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Drøftes på mødet.

 

Beslutning

  Indstillingen blev godkendt.
Til top