Mødedato: 11.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65
Ansøgning: Motions- og mødestedet
Foreningen Sammen om Bryggen (SAM) søger støtte til Motions- og mødestedet.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Foreningen Sammen om Bryggen (SAM), på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for det sociale område og kultur & fritid.

Problemstilling
På vegne af SAM søgte Bodil Buhelt d. 10. november 2012 om 74.175 kr. i støtte til Motions- og mødestedet. Projektet indeholder en udvidelse af et eksisterende udendørs motionssted i den grønne kile på Islands Brygge mellem Havneparken og Fælleden. Målgruppen er bydelens beboere og forbipasserende. Projektet ventes gennemført i starten af 2013.
Det nuværende motionssted anvendes især af børn og unge sportsfolk. Ved at tilføre flere og andre elementer, vil motionsstedet i højere grad kunne bruges i fællesskab af børn og voksne. En udvidelsen vil desuden gøre det muligt, at flere personer benytter stedet på samme tid. Udover at opfordre til bevægelse, vil et udvidet motionssted bidrage til at skabe mere liv i den nye del af Bryggen. Projektet er skabt ved en frivillig indsats i SAM. I forbindelse med opstillingen af redskaberne vil foreningen arrangere instruktion i brugen af dem, dels ved medvirken af producenten af redskaberne, dels ved fysioterapeut i foreningen. Dette vil blive annonceret i Bryggebladet.
De ansøgte midler dækker alle udgifter til redskaber og annoncering. Foreningen bidrager med frivilligt arbejde.

Løsning
Arbejdsgrupperne for det sociale område og kultur & fritid behandlede ansøgningen på deres møder d. 28. november 2012. Begge grupper indstiller til, at behandlingen af ansøgningen udskydes til januar 2013. Arbejdsgrupperne ønsker at gå i dialog med ansøger vedrørende finansieringen af projektet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at udskyde behandlingen af ansøgningen til lokaludvalgsmødet den 22. januar 2013.
Lokaludvalget savner i den foreliggende projektbeskrivelse en redegørelse for den lokale forankring og ejerskab til projektet, herunder finansiering fremtidig vedligeholdelse. Lokaludvalget vil derfor opfordre ansøger til at gå dialog med de omkringliggende naboer.