Mødedato: 11.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65
Høring vedr. Skolernes maksimale kapacitet
Høring vedr. Skolernes maksimale kapacitet i skoleåret 2013/14.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar, på baggrund af udkastet fra arbejdsgruppen for det sociale område.

Problemstilling
Fastlæggelsen af skolernes maksimale kapacitet er afgørende for optagelsen af elever på skolerne. Grunddistrikterne er vedtaget, og indskrivningen til det kommende skoleår er i gang. Nu skal skolernes maksimale kapacitet fastlægges, således at den enkelte skole får klare rammer for, hvor mange klasser den maksimalt må oprette, og dermed hvor mange elever skolen må indskrive på frit skolevalg.
Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den 21. november 2012 behandlet forslag til fastlæggelse af skolernes maksimale kapacitet og besluttede at sende indstillingen i høring. Herefter sammenfattes høringssvarene og forslaget igen forelægges for Børne- og Ungdomsudvalget i januar 2013.
Der er i materialet udelukkende fokus på skoler, hvor der foreslås ændringer i antallet af spor til kommende skoleår. På Amager drejer ændringerne sig om, at Sundbyøster Skole og Dyvekeskolen begge opskrives fra tre til fire spor. Begge skoler er i relation til 4-skolesamarbejdet ombygget til fire spor. Højdevangens Skole optager maksimalt syv 7. klasser.

Løsning
Arbejdsgruppen for det sociale område behandlede høringen på sit møde d. 28. november 2012 og har formuleret et udkast til høringssvar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Det foreslåede udkast til høringssvar blev godkendt uden at komme til afstemning.