Mødedato: 11.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Medlemsforslag: Seniortur for alle over 60 år i Amager Vest

Medlemsforslag om seniortur for alle over 60 år i Amager Vest.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager vest Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalgets drøfter og vedtager sit svar vedr. medlemsforslaget om en seniortur for alle over 60 år i Amager Vest.

Problemstilling

Preben Poulsen og Isak Korn søgte d. 5. december 2012 om støtte til en seniortur for alle over 60 år i Amager Vest. Arrangementet skal afholdes d. 29. december 2012 og 200 ældre forventes at deltage. 

Seniorturen indskriver sig i lokaludvalgets bydelsplansprojekt Ældreliv på Amager, som indeholder temaer som oplevet ensomhed, ernæring og sociale aktiviteter, der kan bidrage til netværksskabelsen blandt ældre i bydelen.
   
Seniorturen er en opfølgning på to tidligere seniorture, afholdt af Amager Vest Lokaludvalg i 2010 og 2011. Dette års seniortur indeholder en guided tour rundt i bydelen i busser. Turen afsluttes med spisning i HK's cafeteria. 

Det ansøgte beløb indgår i det samlede budget på 50.000 kr., hvilket dækker udgifter til transport og catering. Heraf forventes en indtægt på 10.000 kr. via billetsalg.

Løsning

At lokaludvalgets drøfter og vedtager sit svar vedr. medlemsforslaget om en seniortur for alle over 60 år i Amager Vest.

Økonomi

Beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3107.

Beløb ekskl. moms: 40.000 kr.  

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 40.000 kr. til projektet.
Til top