Mødedato: 05.12.2007, kl. 19:00

Drøftelse af arbejdsgrupper under Lokaludvalget

Drøftelse af arbejdsgrupper under Lokaludvalget

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde onsdag den 5. december 2007

 

 

Åbne punkter

 

5.      Drøftelse af arbejdsgrupper under Lokaludvalget

AMV   9/2007

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Det indstilles til Amager Vest Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalg drøfter hvilke arbejdsgrupper, som udvalget ønsker at nedsætte.

2.      at Lokaludvalget vælger en tovholder for hver enkelt arbejdsgruppe, Lokaludvalget nedsætter.  

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning i mødet den 5. december 2007

1.      Amager Vest Lokaludvalg vedtog, at der ikke skal nedsættes stående arbejdsgrupper, førend afholdelsen af 'fremtidsseminaret', Lokaludvalget ønsker mere tid til en omhyggelig drøftelse af, hvordan Lokaludvalget bør organisere sit arbejde.

2.      Som følge af beslutningen under pkt. 1, vedtog Amager Vest Lokaludvalg heller ingen tovholdere.

 

Af hensyn til behandling af høringssager, vedtog Amager Vest Lokaludvalg dog, at der skulle nedsættes enkelte ad. hoc arbejdsgrupper, som skal udarbejde udkast til høringssvar i de sager, som Lokaludvalget bliver bedt om at tage stilling til. Desuden nedsatte Lokaludvalget en ad. hoc arbejdsgruppe, der sammen med lokaludvalgssekretæren, skal stå for planlægningen af fremtidsseminaret. Således har ad. hoc arbejdsgrupperne følgende personer tilknyttet:

 

'Fremtidsseminargruppen':

Niels Balling (kontaktperson), Preben Poulsen, Erling Kristensen, Tom Fuglevig, Uffe Bodeholt og Isak Korn.

 

'Lokalplan/bydelsplan/trafik-gruppen':

Hanne Schmidt (kontaktperson), Birgitte Thuesen Maltesen, Ingelise B. Pedersen, Arne Bjørn Nielsen, Berit Bro og André Just Vedgren.

 

'Social/integration/ældre/børn & unge-gruppen':

Christine Dam Bendiksen, Isak Korn og Robert Nielsen.

 

PROBLEMSTILLING

Amager Vest Lokaludvalg har mange forskellige opgaver, som det skal beskæftige sig med fremover. Til at lette arbejdsgangen, anbefales det, at lokaludvalget beslutter at nedsætte en række arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med bestemte områder/temaer. Arbejdsgrupperne kan bestå af medlemmer og suppleanter fra Amager Vest Lokaludvalg, samt ressourcepersoner uden for Lokaludvalget, der har en særlig interesse eller kendskab til det pågældende arbejdsområde. Det skal understreges, at Amager Vest Lokaludvalg ikke kan beslutte at uddelere beslutningskompetence til arbejdsgrupperne. Det er således stadig på Lokaludvalgets udvalgsmøder, at eksempelvis ansøgninger om puljemidler skal behandles. Men Lokaludvalget kan beslutte, at arbejdsgrupperne forinden de ordinære lokaludvalgsmøder, behandler ansøgninger inden for deres område og på udvalgsmøderne fremlægger deres indstilling til imødekommelse eller afslag af en ansøgning.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om eventuel nedsættelse af arbejdsgrupper under udvalget. Amager Vest Lokaludvalg skal dernæst tage beslutning om, hvem der skal være tovholder for hver arbejdsgruppe.



 

Til top