Mødedato: 05.12.2007, kl. 19:00

Nedsættelse af ansættelsesudvalg

Nedsættelse af ansættelsesudvalg

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde onsdag den 5. december 2007

 

 

Åbne punkter

 

4.      Nedsættelse af ansættelsesudvalg

AMV   8/2007

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Det indstilles til Amager Vest Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget udpeger 2 personer til et ansættelsesudvalg, som skal medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen som udvalgssekretær for Amager Vest Lokaludvalg.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning i mødet den 5. december 2007

1.      Lokaludvalget nedsatte et ansættelsesudvalg bestående af følgende 5 medlemmer: Thorbjørn Nesjan, Ingelise B. Pedersen, Niels Balling, Arne Bjørn Nielsen og André Just Vedgren.

Thorbjørn Nesjan og Ingelise B. Pedersen deltager i 2. runde samtaler, mandag den 17. december 2007, kl. 14.30-18.00.

 

Personerne i ansættelsesudvalget er pålagt tavshedspligt.

 

PROBLEMSTILLING

Der skal ansættes en udvalgssekretær for sekretariatet for Amager Vest Lokaludvalg. Personen skal være daglig leder af sekretariatet. Center for Borgerservice har slået stillingen som udvalgssekretær op i oktober 2007. Stillingsannoncen (se bilag 1) har været bragt i Politiken og DJØF-bladet, med ansøgningsfrist den 20. november 2007.

 

Det er Økonomiforvaltningen, som er ansættelsesmyndighed. Udvalgssekretæren vil ansættelsesmæssigt høre under Center for Borgerservice og referere til en af kontorcheferne i centret.

 

Ansættelsesudvalget vil bestå af følgende personer fra Økonomiforvaltningen:

·        Kontorchefen for Center for Borgerservice

·        Teamlederen for lokaludvalgsteamet i Center for Borgerservice

·        Eventuelt Tillidsmand fra Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

 

Amager Vest Lokaludvalg skal høres inden den endelige ansættelse af en udvalgssekretær for Amager Vest Lokaludvalg.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg skal høres i forbindelse med ansættelse af udvalgssekretæren. Af praktiske grunde anbefales det at Lokaludvalget nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af 2 personer, som kan medvirke til at vurdere ansøgere til stillingen. Personerne i ansættelsesudvalget er pålagt tavshedspligt.

 

Processen for ansættelse af udvalgssekretæren vil tage udgangspunkt i to ansættelsesrunder.

I den første samtalerunde vil Økonomiforvaltningen indkalde 8-10 ansøgere. På baggrund heraf, vil Økonomiforvaltningen udpege 3-4 personer, som forvaltningen vurderer, er kvalificeret til stillingen. Disse personer fortsætter til anden samtalerunde.

 

Mellem første og anden samtalerunde vil ansættelsesudvalget for Amager Vest Lokaludvalg få forelagt ansøgningerne fra de personer, som er udvalgt til anden samtalerunde med henblik på, at ansættelsesudvalget foretager en vurdering af hvilke ansøgere, som passer bedst til lokaludvalgets ønsker og behov. Samtidig inviteres ansættelsesudvalget til at deltage som observatører i anden samtalerunde.

 

Tidsplanen for ansættelse af en udvalgssekretær til lokaludvalgssekretariatet er følgende:

 

Dato

 

Aktivitet

20. november 2007

 

Deadline for indlevering af ansøgning

6-7. december 2007

 

Første samtalerunde

17. december 2007, 14.30-18.00

Anden samtalerunde, hvor ansættelsesudvalget for Amager Vest Lokaludvalg deltager.

1. februar 2008 eller snarest mulig derefter

Ny udvalgssekretær starter

 

 

 

BILAG

·        Bilag 1: Stillingsopslag: " Københavns Kommune søger en ildsjæl med flair for lokalpolitik". 

 

 

 



 

Til top