Mødedato: 05.12.2007, kl. 19:00

Vedtagelse af forretningsorden for Amager Vest Lokaludvalg

Vedtagelse af forretningsorden for Amager Vest Lokaludvalg

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde onsdag den 5. december 2007

 

 

Åbne punkter

 

2.      Vedtagelse af forretningsorden for Amager Vest Lokaludvalg

AMV   6/2007

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Det indstilles til Amager Vest Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget med udgangspunkt i normalforretningsordenen for lokaludvalg, vedtager en forretningsorden for Amager Vest Lokaludvalg.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning i mødet den 5. december 2007

1.      Amager Vest Lokaludvalg vedtog følgende ændringer i forhold til normalforretningsordenen:

 

a)      Der indsættes følgende afsnit, som herefter udgør § 1, stk. 2:

" Formanden og næstformanden fratræder tre måneder efter det konstituerende møde, hvorefter Lokaludvalget foretager nyvalg til begge poster".

&nbs p;

b)     Sætningen i § 2 stk. 6: "Er et medlem forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler medlemmet formanden dette snarest muligt efter mødeindkaldelsen. Formanden indkalder herefter 1. suppleanten til mødet. Såfremt 1. suppleanten er forhindret i at deltage i mødet, indkalder formanden 2. suppleanten", ændres til (ændring står med fed skrift):

"Er et medlem forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler medlemmet lokaludvalgssekretæren dette snarest muligt efter mødeindkaldelsen. lokaludvalgssekretæren indkalder herefter 1. suppleanten til mødet. Såfremt 1. suppleanten er forhindret i at deltage i mødet, indkalder lokaludvalgssekretæren 2. suppleanten".

 

Forretningsordenen med ovenstående ændringer blev vedtaget af Amager Vest Lokaludvalg. Før ændringen kan træde i kraft, skal Lokaludvalget vedtage samme ændringer på endnu et ordinært møde.

 

Amager Vest Lokaludvalg vedtog desuden, at forretningsordenen skal behandles på udvalgets 'fremtidsseminar' i marts måned, med henblik på eventuelle yderligere ændringer. 

 

PROBLEMSTILLING

Som grundlag for Amager Vest Lokaludvalgs arbejde skal Lokaludvalget vedtage en forretningsorden, der skal udgøre de formelle rammer for lokaludvalgets arbejde.

I vedlagte forslag til forretningsorden (se bilag 1), er der taget udgangspunkt i normalforretningsordenen i den kommunale styrelseslov.

 

I forslaget angives retningslinier for:

·        Udvalgets formand og næstformand

·        Udvalgets mødevirksomhed

·        Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse

·        Beslutningsdygtighed

·        Mødeledelse og sagernes forelæggelse

·        Inhabilitet

·        Afstemning

·        Beslutningsprotokollen

·        Tavshedspligt

 

LØSNING

Med udgangspunkt i normalforretningsordenen skal Amager Vest Lokaludvalg vedtage en forretningsorden som gælder for arbejdet i Amager Vest Lokaludvalg.

 

BILAG

·        Bilag 1: Normalforretningsordenen for lokaludvalg.

 



 

Til top