Godkendelse af dagsorden
Indstilling og beslutning
at Lokaludvalget godkender dagsordenen.
Beslutning
Formand Ole Pedersen orienterede om sekretariatets vurdering af inhabilitetsspørgsmål vedr. dagsordenspunkt 3 og dagsordenspunkt 10 og 14.
Dagsordenspunkt 3: BR sekretariatet vurderer, at lokaludvalgsmedlemmer, der også er medlemmer af Miljøpunktets bestyrelse, er inhabile i forbindelse med pkt. 3 - behandling af Miljøpunktets årsregnskab og årsberetning - idet lokaludvalget har mulighed for at løfte en efterretningssag til en beslutningssag.
Efter orienteringen argumenterede formand Ole Pedersen for hvorfor der efter hans opfattelse ikke er tale om inhabilitet i forbindelse med en efterretningssag og opfordrede på den baggrund lokaludvalget til at tage stilling til habilitetsspørgsmålet.
Lokaludvalget besluttede uden afstemning, at de 3 pågældende medlemmer af lokaludvalget, som også er medlemmer af Miljøpunkt Amagers bestyrelse, ikke er inhabile i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 3. De 3 medlemmer deltog derfor i behandlingen af punktet.
Jens William Grav ønskede ført til protokol, at han deler sekretariatets opfattelse af habilitetsspørgsmålet.
Dagsordenspunkt 10 og 14: BR sekretariatet vurderer, at oprettelsen af Kultur Amager, der bl.a. forener Amagerbro Kultur og Amager Kulturpunkt betyder, at de to medlemmer af brugerbestyrelserne er inhabile i forbindelse med behandlingen af de to sager idet Amager Kultur som helhed har en interesse i sagernes udfald.
Amager Øst Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning og Eva Damgaard og Randi Sørensen erklærede sig på den baggrund inhabile i forbindelse med behandlingen af de to dagsordenspunkter og deltog ikke i den efterfølgende behandling af disse.
Randi Sørensen ønskede at få ført til referat, at hun ikke er enig forvaltningens fortolkning af inhabilitet. Brugerbestyrelsesmedlemmer har ikke indflydelse på eller ansvar for økonomien i den institution de repræsenterer, hvorfor det forekommer absurd, at de nu betragtes som inhabile i.f.t. hele økonomien i den nye konstruktion, hvis samlede økonomi de heller ikke har indflydelse på.
Som konsekvens af forvaltningens sammenlægning af en række institutioner under ”Amager Kultur” kan man frygte, at der ved næste lokaludvalgsvalg kun kan opstille én repræsentant for de mange brugerbestyrelser, som forvaltningen dog har lovet kan opretholdes. Altså betyder en forvaltningsmæssig besparelse på antallet af lederstillinger en forringelse af borgernes indflydelse, hvilke harmonerer meget dårligt med BR-politikernes ønske om mere borgerinddragelse.
Afbud:
Steen Olesen - suppleant indkaldt men havde ligeledes meldt afbud
Carsten Sahl Mortensen - 1. suppleant Anne Duus deltog
Ib Wendrup - 2. suppleant Tom Fuglevig deltog
Sten Lykkebo - 2. suppleant Søren Snarberg deltog
Käte Hommelgaard - 1. suppleant Tom Christensen deltog
Per Lönn - ingen suppleant
Iben Lindemark -ingen supplant deltog
Lars Berg Schovsbo -ingen supplant deltog
Michael Bagge Kuhen - ingen suppleant deltog
Følgende 7 materialer blev uddelt
Udkast til høringssvar ved Ole Melgaard vedr. pkt. 6
Ændringsforslag ved. Randi Sørensen vedr. pkt. 7
Uddybende materiale vedr. pkt 14
Revideret budget vedr. pkt. 16
Projektforslag vedr. pkt 18
Kort over placering af byhaver og fitnessudstyr på Prags Boulevard
Aftaletekst vedr. resultat af overførselssagen