Mødedato: 31.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Spisestuen, Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København S

Valg af tovholdere til arbejdsgrupperne Miljø og Klima samt Fysisk Planlægning, Erhverv og Trafik

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget vælger en tovholder for de to arbejdsgrupper Miljø og Klima og Fysisk Planlægning, Erhverv og Trafik.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg besluttede på møde den 22. november 2018 at dele arbejdsgruppen Miljø og Plan i to selvstændige arbejdsgrupper, Miljø og Klima og Fysisk Planlægning, Erhverv og Trafik.

De to arbejdsgrupper har den 16. januar 2019 afholdt første møder. På møderne valgte arbejdsgrupperne to personer, som indstilles til tovholder.

For Miljø og Klima indstiller arbejdsgruppen Jens William Grav som tovholder.

For Fysisk, Planlægning, Erhverv og Trafik indstiller arbejdsgruppen Lasse Rossen som tovholder.

Løsning

Arbejdsgruppen Miljø og Klima anbefaler, at Jens William Grav vælges som tovholder for gruppen.

Arbejdsgruppen Fysisk, Planlægning, Erhverv og Trafik anbefaler at Lasse Rossen vælges som tovholder for gruppen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De valgte tovholdere vil indgå i tovholdergruppen, deltage på tovholdermøder og have ansvar for udarbejdelse af dagsordner, i samarbejde med sekretariatet, til arbejdsgruppemøderne. 

 

Beslutning

Indstilling vedtaget uden afstemning. Jens William Grav blev valgt som tovholder for arbejdsgruppen Miljø og Klima. Lasse Rossen blev valgt som tovholder for arbejdsgruppen Fysisk Planlægning, Erhverv og Trafik.
Til top