Mødedato: 30.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Rare Rhythm Expo

Anthon Nymark søger støtte til endagsfestivalen Rare Rhythm Expo.

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen undlader at støtte ”Rare Rhythm Expo”

Problemstilling

På vegne af pladebutikken Palmspree har Anthon Nymark søgt om 20.000 kr. i støtte til ”Rare Rhythm Expo”.

Der søges støtte til en endagsfestival, der foregår i Bryggekælderen den 8. september 2018. Eventet har til formål at præsentere nyskabende musikoplevelser, hvor forskellige genrer mødes i nye konstallationer. Visionen er, at Rare Rhythm Expo skal være en tilbagevendende begivenhed og derved bridrage til, at Bryggekælderen og Amager i de kommede år kan blive en vigtig spiller i støtten til vækstlaget indenfor den københavnske alternative musikscene. Der forventes 100-150 deltagere. Målgruppen er unge fra Amager samt hele København, der interesserer sig for alternativ musik.

De samlede udgifter for projektet er på 24.000 kr. Egenfinansiering finder sted i form af arbejdstimer samt finansiering af udgifter til lydudstyr. Der er ligeledes søgt om 20.000 kr. fra Amager Vest Lokaludvalg. Desuden forventes der indtægter fra entre og bar på 19.000 kr.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Arrangementet foregår i Amager Vest bydel og der er ingen samarbejdspartnere fra Amager Øst. Med de forventede indtægter kan arbejdsgruppen ikke se at der er behov for støtte.

Økonomi

Der er søgt om 20.000 kr. af 2018-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke tildeles støtte til projektet.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Der tildeles ikke støtte til projektet.
Til top