Afsættelse af midler: Afholdelse af netværksmøde for lokale aktører inden for social udsathed i bydelen (”mini-konference”)
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at der afsættes 8.000 kr. til afholdelse af netværksmøde for lokale aktører inden for social udsathed i bydelen ("mini-konference").
Problemstilling
Som en del af arbejdet med den sociale bydelsplan ønsker SOSU-arbejdsgruppen igen i år at invitere relevante aktører fra Amager til et netværksmøde ("mini-konference").
På sidste års mini-konferencen blev der udtrykt ønske om et årligt møde med netværksdannelse og erfaringsudveksling mellem aktører på det sociale område. På sigt er det målet at netværksarbejdet skal bidrage til en mere effektfuld og helstøbt indsats for socialt udsatte i bydelen, samt øget opmærksomhed på bydelens udsatte.
SOSU arbejdsgruppen planlægger at afholde socialt netværksmøde den 25. oktober på Kofoeds Skole. Mødet annonceres via direkte invitationer. Arrangementet omtales desuden i Amarøsten.
Eksempler på aktører, der deltog i netværksmødet sidste år: Kofoeds Skole, Herberget Hørhuset, Nabocenter, Amagerbro Helhedsplan, Ældresagen, Sociolancen, Nathanaels Kirke og Psykiatrienheden Amager.
Løsning
At Amager Øst Lokaludvalg beslutter
at der afsættes 8.000 kr. til afholdelse af netværksmøde for lokale aktører inden for social udsathed i bydelen (”mini-konference").
Økonomi
Videre proces
SOSU-arbejdsgruppen arbejder videre med planlægningen af netværksmødet.
Beslutning
Vedtaget uden afstemning.
Der afsættes 8.000 kr. til netværksmøde om social udsathed.