Beslutning om strategi for anvendelse af puljemidler resten af året
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og beslutter om man ønsker at reservere 100.000 kr. til eksterne ansøgninger til årets sidste 3 mdr.
Problemstilling
For at sikre at der er midler nok til årets sidste måneder, forslås det at reservere 100.000 kr. til eksterne ansøgninger til årets sidste 3 måneder.
Til dette udvalgsmøde er der 9 eksterne ansøgninger om 205.550 kr. af 2022-puljemidlerne, hvortil arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges 161.300 kr.
Derudover er det indstillet at afsætte 8.000 kr. af 2022-puljemidlerne til socialt netværksmøde ("mini-konference") og 28.000 kr. til opgradering af borgerpanelet.
Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 318.241 kr. i rest. Dertil kan komme mindreforbrug på eksterne og interne projekter.
Til sammenligning kan rest saldo for juni måned tidligere år ses herunder.
2019: 503.514 kr.
2020: 484.060 kr.
2021: 310.672 kr.
Vedhæftet er et overblik over fordelingen af hvornår på året der behandles flest ansøgninger (2021 sammenlignet med 1. halvår af 2022), et estimat af hvor mange ansøgninger det forventes at modtage i 2. halvår 2022 og et overblik over fordelingen af bevillinger på måneder (2021 sammenlignet med 1. halvår 2022). Se Bilag 1. Antal ansøgninger og bevillinger fordelt på årets måneder.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og beslutter om man ønsker at reservere 100.000 kr. til eksterne ansøgninger til årets sidste 3 mdr.
Økonomi
Beslutning
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For stemte: Peer Harpøth, Tom Christensen, Ole Pedersen, Henrik Hemmingsen, Michael Mossefin, Felicia Fock, Jørgen Mark Pedersen, Grith Pontoppidan, Peter Qvistgaard, Ole Buch, Alexander Ryle, Marianne Moegreen, Jens William Grav, Susanne Møller, Lasse Rossen.
Imod stemte: Rune Solvang og Thomas Trøster Højfeldt.
Undlod at stemme: Frank Lambert og Randi Sørensen.
Indstillingen blev dermed vedtaget. Der reserveres 100.000 kr. til eksterne ansøgninger i årets sidste 3 mdr.