Mødedato: 30.01.2025, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

B-sag: Afsættelse af midler: Socialt netværksmøde 2025

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

at der afsættes 5.000 kr. til afholdelse af Socialt netværksmøde 2025

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg skal beslutte, om der skal afsættes 5.000 kr. af 2025-puljemidlerne til afholdelse af Socialt Netværksmøde d. 23. oktober 2025 i Café Himmelblå på Kofoeds Skole. 

SOSU-arbejdsgruppen ønsker at gentage det sociale netværksmøde, som har været holdt i en årrække. 

Mødet er for de aktører i Amager Øst, der har tilbud til bydelens socialt udsatte. Formålet er at skabe netværk, dele erfaringer og inspirere hinanden. 

I lighed med mødet i 2024 ønskes det at finde en ekstern oplægsholder. 

Løsning

Lokaludvalget beslutter at afsætte 5.000 kr. af 2025-puljemidlerne samt afholde socialt netværksmøde d. 23. oktober 2025. 

Økonomi

Der afsættes 5.000 kr. af 2025-puljemidlerne. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top