Mødedato: 30.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Præsentation af projekt om luftforurening og byplanlægning v. Copenhagen Solution Lab

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at præsentationen af projekt om luftforurening og byrum v. Copenhagen Solution Lab tages til efterretning.

Problemstilling

Hvordan navigerer man bedst rundt i en by med luftforurening?

Copenhagen Solutions Lab, i Teknik- og Miljøforvaltningen, og Gehl arkitekter er gået
sammen om et projekt, der har til formål at udvikle konkrete redskaber til at skabe sunde
bymiljøer, der samtidig inviterer til udendørsophold og sociale interaktioner. Projektet
kombinerer Gehls bylivsdata med data fra de luftmålinger, som Copenhagen Solutions Lab
har udført i samarbejde med Google i efteråret 2019 - med henblik på at opstille design guidelines for byplanlægning, der tager menneskelige hensyn til luftforurening.
En første test på dette koncept blev udviklet på Vesterbro og præsenteret ved C40 topmødet
i København i efteråret 2019.

Overordnet handler det om at afdække muligheder for at reducere luftforurening lokalt, samt invitere mennesker til at færdes og opholde sig på steder, hvor luftkvaliteten er bedre.
Nu vil konceptet blive afprøvet på Amager og i Indre By. Der er tale om en fase 0, hvor der
indsamles og sammenstilles data, der kan danne grundlag for overordnede konceptideer,
der kan tages videre i arbejdet mod næste faser til konkret afprøvning og måling af effekt.

Løsning

I Amager Øst er følgende byrum valgt til projektet: Sundbyøster Plads, Smyrnavej, Amagerbrogade, Grækenlandsvej og Kirkegårdsvej.

Den 23. januar har der været afholdt en workshop i samarbejde med Miljøpunkt Amager og Miljøpunkt Indre By, hvor følgende repræsentanter fra AØLU deltog: Iben Lindemark, Karl Vogt-Nielsen og Rikke Lauritsen. Formålet med workshoppen er lokal forankring samt feedback på koncept og metode og videre udvikling af projektet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Mulighederne for at videreudvikle projektet fra fase 0 skal afdækkes og kvalificeres. Områdefornyelsen Sundby er primær samarbejdspartner i Amager Øst bydel.

Beslutning

Rasmus Reeh fra Copenhagen Solution Lab og Louise Kielgast fra Gehl Architects præsenterede projektet vedr. byrum, byliv og luftkvalitet.
Til top