Puljeansøgning: Korworkshop og koncert for skolebørn på Amager
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 5.000 kr. til ”Korworkshop og koncert for skolebørn på Amager”
Problemstilling
På vegne af Dyveke Skolen, Sankt Annæ Skole og Skolen ved Sundet har Sine Thorndal (lærer på Dyveke Skolen) ansøgt om 15.000 kr. i støtte til ”Korworkshop og koncert for skolebørn på Amager”.
Korworkshoppen foregår i Sankt Annæ Kirke d. 11. og 12. maj. Målgruppen er skoleelever fra Dyvekeskolen, Skt. Annæ og Skolen ved Sundet, samt publikummer til koncerten. Der forventes ca. 150 elever og 450 publikummer.
Workshoppen afvikles med den eksterne professionelle komponist/musiker/korleder Jakob Sebastian Høgsbro som komponist og instruktør og munder ud i en offentlig koncert, hvor børnene optræder med professionelle musikere. I månederne op til workshoppen har børnene arbejdet med sangene på deres skoler med deres egne lærere. Sangene krydres med bevægelse, der knytter sig til teksterne. Projekt rækker således ud over rammerne for den almindelige skolekorsundervisning.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 21.000 kr. Hver skole bidrager med 2.000 kr. i egenfinansiering og deles om underskudsgarantien op til de resterende 15.000 kr i budgettet. Skolerne lægger de implicerede læreres arbejdstid i projektet og der trykkes koncertprogrammer på skolerne. Der er søgt om tilsvarende beløb hos AVLU og NordeaFonden.
Lokaludvalget har støttet projektet med 5.000 kr. i 2018 og 2019. Evaluering fra 2019 kan læses her: https://aoelu.kk.dk/sites/amageroestlokaludvalg.testkkms.kk.dk/files/korworkshop_dyvekeskolen_2019.pdf
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 5.000 kr.
Arbejdsgruppen finder at det er et godt, tværgående arrangement med mange deltagende børn. Der er dog kun en af de deltagende skoler der ligger i Amager Øst. Derfor indstilles det at støtte med 5.000 kr.
Økonomi
Der er søgt om 15.000 kr. af 2020-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 5.000 kr.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 12. juni 2020.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Projektet støttes med en underskudsgaranti på 5.000 kr. af 2020 puljemidlerne.