Status på lokaludvalgets puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I 2020 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.581.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. Lokaludvalget har i december 2019 besluttet flg. puljemiddelbudget for 2020:
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 615.138 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse herunder tryk, layout og omdeling | 275.000 |
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.660.862 |
Til og med lokaludvalgsmødet i december 2019 er der bevilget 339.940 kr. til eksterne ansøgninger og 45.000 kr. til egne projekter af de 1.660.862 kr., der er afsat til egne og eksterne projekter i 2020. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler januar 2020" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2020.
Formandskabet og tovholderne fra de faste arbejdsgrupper har i december 2019 bevilget 4.936 kr. til en ansøgning under 5.000 kr. jf. de puljekriterier, der blev vedtaget på lokaludvalgsmødet den 29. august 2019. Det drejer sig om indkøb af løbehjul og scootere til Cykelbiblioteket på Formosavej.
Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 264.400 kr. til 10 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges 204.400 kr.
Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2020. Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 1.101.522 kr. i rest.
Grundet gældende regler for moms ved kommunal projektstøtte, er der visse typer af projektstøtte, hvor momsen afløftes. Det drejer sig om støtte til musik og "andre kulturelle formål", hvor der afløftes hhv. 2% og 8% af udgifterne. Der kan derfor være forskel på det beløb, der bevilges af lokaludvalget og det beløb, der reelt bliver konteret.
Løsning
At lokaludvalget tager orienteringen om status på bydelspuljen til efterretning.