Mødedato: 29.09.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Tryghedsløft 2017

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Amager Øst Lokaludvalg godkender de valgte projekter for tryghedsløft

2. At Amager Øst Lokaludvalg bemyndiger belysningsarbejdsgruppen til at prioritere de valgte projekter og fremsende den endelige liste på baggrund af en dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har bedt Amager Øst Lokaludvalg om en prioriteret liste over steder i Amager Øst, der har behov for et tryghedsløft. Den prioriterede liste skal være Økonomiforvaltningen i hænde senest den 23. oktober 2016. Listen skal dels indeholde lokaludvalgets egne forslag samt forslag, der er indkommet fra borgere og andre med indsigt i bydelen.

Baggrund

Borgerrepræsentationen har afsat 3 mio. kr. i 2017 til at gennemføre en række fysiske forbedringer af byens rum, der øger trygheden. Der skal i alt udpeges 60 tryghedsløft over hele byen, som hver må koste op til 50.000 kr. 

Et tryghedsløft er et løft, der skal hjælpe til at borgerne føler større tryghed i deres lokalområde. Et tryghedsløft omfatter ikke trafiksikkerhed.

Der er tale om mindre fysiske investeringer fx:

        - Fjerne beplantning.

        - Begrønning (græs, blomster mv.)

        - Belysning (enkelte lysspots)

        - Bedre tilgængelighed (fx omlægning af trampestier til reelle stier med slotsgrus).

Borgerne har frem til den 12. juni haft mulighed for at melde utrygge steder  og forslag til tryghedsløft ind via Bliv Hørt eller pr. mail til lokaludvalgene. I alt er der kommet 12 forslag til tryghedsforbedringer i Amager Øst bydel.

Proces og prioritering

Amager Øst Lokaludvalg i august 2016 at Miljø- og Plan arbejdsgruppen skulle prioritere den fremsendte liste med fokus på belysning og med fokus på kriterierne for tryghedsløft. Arbejdsgruppen har drøftet sagen og har valgt at anbefale lokaludvalget at gå vider med følgende steder fra den oprindelige liste (Vedlagt som bilag til den elektroniske version af dagsordnen):

  • Arealet langs den vestlige side af Metroen fra Formosavej og mod syd til Jorisvej
  • Lergravsparken
  • Stien mellem Lergravsvej og Moselgade
  • Stien mellem Grækenlandsvej og Æginavej - i forlægnelse af Willumsvej
  • Stien ml Geislersgade og Frankrigshusene
  • Stien bag ved lommeparken milosvej/Kastrupvej
  • Livornopaken/Fredenshøj Allé

 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter sagen og godkender den endelige projektliste samt bemyndiger belysningsarbejdsgruppen til at udarbejde den endelige prioritering på baggrund af en dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen.

Amager Øst Lokaludvalg godkendte de valgte projekter for tryghedsløft 2017 uden afstemning.

Amager Øst Lokaludvalg bemyndigede uden afstemning belysningsarbejdsgruppen til at prioritere og fremsende den endelige liste inden høringsfristens udløb,.

Til top