Høring: Ved Amagerbanen Syd - forslag til lokalplan
Indstilling
Miljø- og Plan arbejdsgruppen indstiller
1. At Amager Øst Lokaludvalg godkender det bilagte høringssvar
Problemstilling
Amager Øst Lokaludvalg har modtaget "Forslag til lokalplan for Ved Amagerbanen syd i høring. Høringsfristen var den 26. september 2016.
Amager Øst Lokaludvalg drøftede høringen på dets møde den 25. august. Drøftelsen fandt sted på baggrund af det afholdte borgermøde. Amager Øst Lokaludvalg besluttede på dette møde, at det fremlagte udkast til høringssvar skulle genbearbejdes i Miljø- og Plan arbejdsgruppen med fokus på følgende input fra borgermødet:
- De trafikale forhold på Amager Strandvej - herunder planer om at udbygge vejen til 4-spor
- Byggeriets højde og placeringen af de højeste bygninger
- Parkering
Miljø- og Plan arbejdsgruppen har på dets møde den 14. september udarbejdet bilagte høringssvar, som er fremsendt til forvaltningen via høringsportalen Bliv Hørt. Det fremsendte høringssvar er betinget af Amager Øst Lokaludvalgs endelige godkendelse.
Løsning
At Amager Øst Lokaludvalg godkender det bilagte høringssvar.
Beslutning
Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen.
Rune Solvang stillede følgende ændringsforslag til høringssvaret:
Efter sætningen "lavt bilejerskab blandt beboerne" tilføjes: "Lokaludvalget ønsker, at der i højere grad fokuseres på greb, der gør det attraktivt at transportere sig med cykel, gåben eller offentlig transport. Fx cykelbibliotek, flere stier gennem/under/på tværs af kilerne og deleordninger"
Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.
For ændringsforslaget stemte: Rune Solvang, Jan Kyrsting
Imod ændringsforslaget stemte: Karl Vogt-Nielsen, Käte Hommelgaard, Ole Pedersen, Ib Wendrup, Svend Åge Sørensen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Eva Damgaard, Carsten Sahl Mortensen, Sven Løntoft, Lasse Rossen, Nicki Wassmann Brøchner.
Følgende undlod at stemme: Ole Melgaard, Martin Hein.
Dermed blev ændringsforslaget forkastet.
Nicki Wasmann Brøchner stillede følgende ændringsforslag til høringssvaret:
Sætningen "Derfor vil vi opfordre kommunen til at samarbejde med bygherrerne om at denne dagsorden kan fremmes mest muligt" udgår af høringssvaret.
Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.
For ændringsforslaget stemte: Nicki Wassmann Brøchner
Imod ændringsforslaget stemte: Rune Solvang, Jan Kyrsting, Karl Vogt-Nielsen, Käte Hommelgaard, Ole Pedersen, Ib Wendrup, Svend Åge Sørensen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Eva Damgaard, Carsten Sahl Mortensen, Sven Løntoft, Lasse Rossen, Ole Melgaard,
Følgende undlod at stemme: Martin Hein.
Det endelige høringssvar blev herefter godkendt uden afstemning.