Mødedato: 29.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Naboorientering: Altaner på Strandlodsvej 9A

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget drøfter udkast til svar og vedtager svar på naboorienteringen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget ansøgning om opsætning af altan mod Strandlodsvej og fransk altan mod gården, på ejendommen Strandlodsvej 9A, 2. sal th. (ejerlejlighed nr. 4).

Opsætningen af altanerne kræver dispensation fra den gældende Lokalplan nr. 550 ”Lindgreens Allé”, da det ansøgte afviger fra lokalplanens bestemmelser om: "Enhver ombygning eller ændring af den bevaringsværdige bebyggelsens ydre skal, udføres i overensstemmelse med den enkelte bygnings individuelle arkitektoniske udtryk og detaljering, jf. lokalplanens § 6, stk. 4.

Løsning

Lokaludvalgets arbejdsgruppe for Planlægning, Erhverv og Trafik har ved en beklagelig fejl ikke behandlet naboorienteringen. Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg har efter aftale med formanden for lokaludvalget udarbejdet udkast til svar uden bemærkninger til naboorienteringen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen følges vil lokaludvalgets sekretariat hurtigst muligt fremsende svaret til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Udkast til svar blev vedtaget.
Til top