Mødedato: 29.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Statusorientering

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Herunder følger en oversigt over aktuelle sager hvori Amager Øst Lokaludvalg er engageret. Sager

der har et selvstændigt punkt på dagsordenen er ikke medtaget:

• Fritidsliv på Nordøstamager / Prøvestenen Syd

• Borgmesterbesøg den 13. august med Kultur- og Fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde

• Indvielse af Trafiklegepladsen på Formosavej den 17. august

• Infomøde om Nordøstamager skole den 22. august

• Rundtur og projektbørs med studerende fra RUC den 3. september

• Afskedsreception for Ole Pedersen og Ole Meldgaard den 6. september

• Møderække om arkitektur og byrum den 9. september

• Sundhedsmarkedsdag på Musiktorvet den 14. september

• Ama'røsten nr. 103 - Deadline den 20. september

• Paneldebat om Kommuneplan 2019 og byudvikling i Amager Øst den 23. september  

• Borgmesterbesøg med Teknik- og Miljøborgmesteren den 25. september

• Frivillig Fredag den 27. september

• Workshopmøde om grønne byrum og stiforbindelser den 3. oktober

• Seminar - den 5. oktober

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Fritidsliv på Nordøstamager / Prøvestenen Syd

Frank Lambert orienterede om dialog med By og Havn om at få åbnet arealet på Prøvestenen Syd. Der er stiftet en forening som kan varetage kontakten til By og Havn med henblik med at få åbent arealet. Karl Vogt-Nielsen orienterede om forslag til Kommuneplan 2019, hvor en del af arealet på Prøvestenen Syd foreslås omdannet til erhvervsanvendelse.

Borgmesterbesøg den 13. august med Kultur- og Fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde

Randi Sørensen orienterede om godt møde med Franciska Rosenkilde.

Indvielse af Trafiklegepladsen på Formosavej den 17. august

Rasmus orienterede om succesfuld indvielse af trafiklegepladsen med et stort fremmøde.

Infomøde om Nordøstamager skole den 22. august

Ole Pedersen orienterede om et velafviklet møde, hvor der særligt var fokus på at give børn og deres forældre mulighed for at deltage. Der var således flere forskellige aktiviteter for børnene.

Rundtur og projektbørs med studerende fra RUC den 3. september

Niels Frisch Kjølholt orienterede om arrangementet, hvor medlemmer af lokaludvalget kan motivere de studerende til at skrive om et projekt i Amager Øst.

Afskedsreception for Ole Pedersen og Ole Meldgaard den 6. september

Ole Pedersen inviterede alle til at deltage i receptionen.

Møderække om arkitektur og byrum den 9. september

Randi Sørensen tager kontakt til Bjarne Fey vedrørende projektet.

Sundhedsmarkedsdag på Musiktorvet den 14. september

Susanne Møller orienterede om sundhedsmarkedsdagen og opfordrede lokaludvalget til at sætte plakater op i bydelen. Der blev desuden opfordret til at flere medlemmer deltager med bemanding på dagen.

Ama'røsten nr. 103 - Deadline den 20. september

Ole Pedersen orienterede om forestående udgivelse og redaktionsmøde den 2. september.

Paneldebat om Kommuneplan 2019 og byudvikling i Amager Øst den 23. september 

Tom Christensen orienterede om den planlagte paneldebat for medlemmer af Økonomiudvalget og medlemmer af borgerrepræsentationen bosiddende i Amager Øst.

Borgmesterbesøg med Teknik- og Miljøborgmesteren den 25. september

Niels Frisch Kjølholt orienterede om mødet, der er endnu ikke fastlagt en dagsorden. Dette vil ske på arbejdsgruppemøder den 11. september.

Frivillig Fredag den 27. september

Niels Frisch Kjølholt orienterede om arrangementet, hvor det er hensigten at lokaludvalget kan inddrage borgere i den offentlige høringer over forslag til Kommuneplan 2019.

Workshopmøde om grønne byrum og stiforbindelser den 3. oktober

Jens William Grav orienterede om mødet og opfordrede de øvrige medlemmer af lokaludvalget til at deltage på mødet.

Seminar - den 5. oktober

Frank Lambert orienterede om planlægningen af seminaret som afholdes i Beta. Seminaret vil omhandle borgerinddragelse og dialog og bl.a. indebære eksterne oplæg og workshop arbejde.

Til top