Fremsendelse af skriftligt svar: Vedr. etablering af vandposter i Amager Øst
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager at fremsende skriftlige henvendelse vedr. ønske om placering af nye kommunale vandposter.
Problemstilling
På lokaludvalgsmøde i maj 2019 blev det besluttet at fremsende brev til Teknik- og Miljøforvaltningen med ønske om placering af vandposter i det offentlige rum som følge af midler afsat på overførselssagen 2018-2019
Teknik- og Miljøforvaltningen har efterfølgende svaret at midlerne afsat på overførselssagen allerede var udpeget placering af vandposterne. Forvaltningen opfordrer samtidig til, at Amager Øst Lokaludvalg genfremsender ønskerne til vandposter med henblik på de kan indgå i fremtidig planlægning af nye vandposter.
Løsning
Lokaludvalgets arbejdsgruppe Planlægning, Erhverv og Trafik har behandlet forvaltningens svar og anbefaler at der fremsendes nyt brev til forvaltningen med anbefaling af de tidligere udpegede placeringer af vandposter i Amager Øst bydel.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Hvis indstillingen følges fremsender lokaludvalgets sekretariat den skriftlige henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen hurtigst muligt.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Udkast til brev blev vedtaget.