Mødedato: 29.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljemiddelansøgning: Ama'r Butikkernes Juleoptog (BIFUK)

Ama'r Butikkerne søger støtte til Juleoptog 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg , 

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Ama'r Butikkerne på vegne af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Problemstilling

På vegne af Ama´r Butikkerne søgte Ole Foldberg, næstformand i Ama’r Butikkerne og Formand for juleudvalget, om kr. 23.000. i støtte til Juleoptog 2013, d. 23. november 2013 på Amagerbrogade. 

Ama’r Butikkerne ønsker som tidligere år, at afvikle sit traditionsrige juleoptog for 43. gang. Igen vil optoget markere tændingen af julebelysningen over Amagerbrogade. Optoget er de seneste år, ifølge politiets skøn, blevet set af 50.000 – 60.000 personer som står langs ruten.

Det samlede budget er på kr. 71.000. Heraf selvfinansierer Ama´r Butikkerne med 25.000 kr. De ansøgte midler dækker udgifter til Helsingør pigegarde og Greve pigegarde, samt transportomkostninger til Søværnets tamburkorps. Amager Vest Lokaludvalg er ligeledes ansøgt om kr. 23.000.

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 13. august 2013 og indstiller, at der støttes med kr. 10.000. Vi så gerne en større egenfinansiering af projektet.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Ama'r Butikkerne på vegne af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 23.000 af 2013-puljemidlerne.

Beslutning

Efter arbejdsgruppens behandling har ansøger fremsendt et uddybet budget, hvor det fremgår at egenfinansieringen af den samlede juleudsmykning og -optog er betydeligt større end de først anførte kr. 25.000.
Jens Green Jensen foreslog på den baggrund, at ansøgningen støttes med det fulde beløb, kr. 23.000.
Lokaludvalget stemte om forslaget.
For at støtte med det fulde beløb stemte flg. 3 personer: Jens Green Jensen, Ove Løbner og Lasse Rossen.
Imod at støtte med det fulde beløb stemte flg. 11 personer: Karl Vogt Nielsen, Rune Solvang, Hans Jørgen Møller, Jan Kyrsting, Svend Aage Sørensen, Lars Berg Schovsbo, Randi Sørensen, Jens William Grav, Eva Damgaard, Ole Meldgaard og Ole Pedersen.
Flg. 3 personer undlod at stemme: Käte Hommelgaard, Martin Duus og Anne Duus.
Ansøgningen støttes således ikke med kr. 23.000.

Lokaludvalget stemte derefter om arbejdsgruppens indstilling om at støtte med kr. 10.000.
Flg. 13 personer stemte for at støtte med kr. 10.000: Jens Green Jensen, Käte Hommelgaard, Rune Solvang, Jan Kyrsting, Svend Aage Sørensen, Randi Sørensen, Lars Berg Schovsbo, Jens William Grav, Anne Duus, Lasse Rossen, Eva Damgaard, Ole Meldgaard og Ole Pedersen.
Flg. 2 personer stemte imod: Hans Jørgen Møller og Ove Løbner.
Flg. 2 personer undlod at stemme: Karl Vogt Nielsen og Martin Duus.   
Ansøgningen støttes således med kr. 10.000.
Til top