Mødedato: 29.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljemiddelansøgning: Hjerter i kulturnatten (BIFUK)

Børnekulturhus Amar/Amager Kulturpunkt søger støtte til Hjerter i kulturnatten.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Børnekulturhus Amar/Amager Kulturpunkt på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen. 

Problemstilling

På vegne af Børnekulturhus Amager og Amager Kulturpunkt søgte Nild Regout d. 29. juli 2013 om kr. 29.000 i støtte til Hjerter i Kulturnatten. Arrangementet finder sted d. 11. oktober kl. 18-23 i Børnekulturhuset. Målgruppen er alle børn og voksne. Op mod 500 forventes at deltage.

Amager Kulturpunkt og Børnekulturhus Ama´r ønsker sammen med de andre kulturinstitutioner på Amager, at sætte Amager på ”kortet” på kulturnatten. Projektet i Børnekulturhuset er et særarrangement designet for kulturnatten.

Formålene er:
• At synliggøre det nye Børnekulturhus' tilbud og idé.
• At sætte fokus på Børnekulturhusets unikke arkitektur
• Musiktorvets lydprojekt vil gøre kulturnattens deltagere opmærksomme.
• At give kulturnattens deltagere en uforglemmelig oplevelse.
Deltagelse i Børnekulturhusets Amagers aktiviteter kræver et kulturpas.

Det samlede budget på kr. 66.950 dækker udgifter til honorar til eksterne kunstnere og assistenter, PR, materialer, workshops, forplejning og KODA afgifter. De ansøgte midler vil kun gå til aktiviteterne i Børnekulturhuset, ikke til et lydprojektet på Musiktorvet, der også afholdes på Kulturnatten. Amager Vest Lokaludvalg ansøges ligeledes om kr. 29.000. Kulturhuset selvfinansierer med kr. 8.950.

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 13. august 2013 og indstiller at støtte med kr. 15.000, da vi mener at egen- og medfinansieringen kunne ønskes større.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Børnekulturhus Amar/Amager Kulturpunkt på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 29.000 af 2013-puljemidlerne.

Beslutning

Arbejdsgruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes således med kr. 15.000.
Til top