Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Gavlmaleri. Oppe mellem træerne

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen giver afslag til ”Gavlmaleri: Oppe mellem træerne”

Problemstilling

På vegne af No Title (kunstnernavn) har Thomas Petersen søgt om 62.750 kr. i støtte til ”Gavlmaleri: Oppe mellem træerne”.

Der søges til gavlmaleri på gavlen på Kirkegårdsvej 27. Formålet med værket er at skabe et mere levende og inspirerende byrum til glæde for de forbipasserende på stedet. Maleriet skal skabe en kunstnerisk oplevelse ud over det sædvanlige og sætte det almindelige hverdagsliv i et større perspektiv. Målgruppen er alle borgere, der færdes og opholder i området omkring Sundby Have/ Sundbyøster Kirkegård. 

Ansøger har indgået en aftale med bestyrelsen i A/B Lillegrund 2-4, som ejer bygningen, gavlmaleriet skal males på. Skitsen har været til afstemning blandt foreningens beboere, og er derfor godkendt af beboerne selv. Der er også indgået en aftale med Loxam liftudlejning.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 176.000 kr. Ansøger medfinansierer selv med sin tid til at udvikle motivet til gavlmaleriet: 10.000 kr.

Ansøger søger 62.750 kr. fra Områdefornyelsen Sundby senere. 

Ansøger har ikke tidligere søgt støtte hos Amager Øst Lokaludvalg.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Dette projekt udføres i 2022 og er derfor en del af budgettet for 2022. Arbejdsgruppen mener, at det derfor er det nye lokaludvalgs beslutning, om dette projekt skal støttes.

Ansøger kan sende en ny ansøgning i 2022.

En del af arbejdsgruppen synes ligeledes, at der er sket en ophobning af gavlmalerier i området.  

Økonomi

Der er søgt om 62.750 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 1. september 2022. 

Beslutning

Der blev stillet forslag om at støtte projektet med det ansøgte beløb, 62.750 kr..

Lokaludvalget stemte om forslaget.

For forslaget stemte: Jørgen Mark Pedersen, Lasse Rossen, Ane Jette Thomsen, Ole Meldgaard, Frank Lambert, Rikke Lauritsen Randi Sørensen, Keith Gray, Susanne Møller.

Imod stemte: Bente Lildballe, Tom Christensen, Ole Pedersen, Bodil Benn Sørensen, Iben Lindemark, Jens William Grav, 

Undlod at stemme:  Hanne Kusiak, Marianne Moegreen.

Der var dermed flertal for forslaget. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 62.750 kr.

Til top