Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Amagers Gadekunst – malebog og street art byvandring

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen giver afslag til ”Amagers Gadekunst – malebog og street art byvandring”

Problemstilling

På vegne af GitanasCph har Rikke Severinsen søgt om 18.578,18 kr. i støtte til ”Amagers Gadekunst – malebog og street art byvandring”.

Støtte til udgivelse af malebøger med motiver fra Københavns ti bydele (med Frederiksberg). Turen er kommet til Amager, som er den 9. bog i serien om Københavns Gadekunst.

Projektet har til formål at skabe begejstring og fællesskaber for lokalpatrioter. Ved lanceringen af malebogen leder Rikke Severinsen en (eller flere) street art byvandringer i boglanceringsområdet, hvor hun vil invitere de lokale på byvandring. 

Ansøger har samarbejde med Amager LIV. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 18.578,18 kr.

Der søges 18.578,18 kr. hos hvert af de to lokaludvalg.

De har ikke modtaget støtte fra Amager Øst Lokaludvalg tidligere.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet. 

Projektet er ikke netværksskabende, og der er ikke nogen lokale samarbejdspartnere. Derudover er det uklart, hvad byvandringen går ud på, og projektet er omkostningstungt.

Økonomi

Der er søgt om 18.578,18 kr. af 2021-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke tildeles støtte til projektet.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 1. februar 2022. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes ikke.
Til top