Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Drøftelse: Evaluering af valgmøde i Amager Bio

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og evaluerer valgmødet i Amager Bio den 11. oktober.

Problemstilling

Lokaludvalget holdt den 11. oktober et stort valgmøde i Amager Bio i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg. Valgmødet bestod af dels en "politisk markedsplads", dels en debat mellem spidskandidaterne til kommunalvalget fra de partier, der blev valgt ind i Folketinget ved seneste valg. Debatten blev modereret af journalist Kurt Strand.

Til mødet deltog ca. 250-300 borgere. Mødet blev dækket af TV2 Lorry og indslaget sendt i deres 19.30 nyhedsudsendelse samme dag.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og evaluerer mødet med henblik på erfaringsopsamling til lignende arrangementer i fremtiden.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet noterer lokaludvalgets kommentarer med henblik på erfaringsopsamling til lignende arrangementer i fremtiden.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede valgmødet med henblik på erfaringsopsamling til kommende arrangementer.

Der var enighed om allerede nu at forhåndsreservere Amager Bio, som meget hurtigt bliver booket op, til et valgmøde om 4 år.

Til top