Mødedato: 28.09.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Uge 23

Poul-Erik Jørgensen søger støtte til forberedelse af en lokal event-uge.

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen giver afslag på ansøgning om støtte til "Uge 23"

Problemstilling

Poul-Erik Jørgensen har søgt om kr. 26.999 i støtte til ”Uge 23”. Projektet er inspireret af Uge 29 der afholdes nord for København og skal foregå i uge 23 over hele Sundby med indslag fra forskellige organisationer, forretningsdrivende m.m. Ansøger beskriver Uge 23 som "en superevent på lige fod med Folkemødet – med dialog, samarbejde, oplevelser mv.".

Der er på nuværende tidspunkt ingen samarbejdspartnere. Ansøger vil tage kontakt til idrætsorganisationer, politiske partier, erhvervsliv m.v. med henblik på at få nedsat et koordinationsudvalg.

Lokaludvalget søges med denne ansøgning om støtte til afholdelse af udgifter i forbindelse med opstart af projektet, herunder oprettelse af hjemmeside og telefonabonnement.

Selve arrangementet tænkes støttet på frivillig basis og med økonomisk støtte fra fonde, pengeinstitutter og lokale handlende.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet ikke tildeles støtte til projektet på det foreliggende grundlag. Arbejdsgruppen vurderer, at projektbeskrivelsen er for ukonkret, og at det på baggrund af beskrivelsen ikke er muligt at forestille sig hvilke konkrete aktiviteter projektet vil skabe i i lokalsamfundet. Projektet savner endvidere konkrete samarbejdspartnere.

Økonomi

Der er søgt om kr. 26.999 af 2017-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke bevilliges støtte til projektet.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 6. januar 2018.

 

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg besluttede uden afstemning at give afslag på ansøgningen. Projektet støttes ikke. Ansøger inviteres til møde i BIFUK-arbejdsgruppen med henblik på at uddybe projektideen.
Til top