Mødedato: 28.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Vedtagelse af kommissorium for begrønningsgruppen

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg godkender udkast til kommissorium for begrønningsgruppen

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg drøftede den 19. juni udkast til kommisorium for begrønningsgruppen. Drøftelsen endte med at forslaget blev trukket på baggrund af tvivl om gruppens fremtidige berettigelse. Det blev således besluttet at afvente planlagt cykeltur til de grønne områder og efterfølgende drøftelse med parkforvalteren, før udarbejdelsen af kommisorium og fokus for gruppens fremtidige arbejde.

Begrønningsgruppen var i slutningen af juni på cykeltur til udvalgte grønne områder på baggrund af input fra borgerne. Efterfølgende blev der i starten af juli afholdt møde med parkforvalteren. På den baggrund har gruppen udarbejdet forslag til nyt kommissorium. Gruppen forventer at fremsende forslag til konkrete initiativer senere på efteråret.

Løsning

Loaludvalget skal godkende kommissorium for begrønningsgruppen. Forslag om konkrete aktiviteter vil blive forelagt lokaludvalget til beslutning senere på efteråret.

Sekretariatets bemærkninger til den rolle sekretariatet er tiltænkt i projektet

Sekretariatet er naturligvis behjælpelig med at formidle kontakt og dialog mellem borgere og forvaltning. Yderligere sekretariatsbetjening skal aftales i forbindelse med konkrete projekter i regi af arbejdsgruppen.

Beslutning

Ole Pedersen fremlagde ændringsforslag til komissoriet (omdelt på mødet). 

Ændringsforslagene blev godkendt uden afstemning.

Komissoriet blev vedtaget med de fremlagte ændringsforslag.  
Til top