Mødedato: 28.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring - Københavns Kommunes budget for 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
 
1) At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen

2) At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager bilagte udkast til høringssvar

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har den 14. august modtaget udkast til kommunens budget for 2015 i høring. Høringsfristen er den 1. september. Den korte høringsfrist skyldes den samlede budgetproces i Københavns Kommune og materialet er som det fremgår af høringsbrevet udsendt med forbehold for Økonomiudvalgets eventuelle bemærkninger.

Budgetforslaget er et forslag til overordnet budget for Københavns Kommune i 2015.
Særlige temaer / prioriteter  i budgettet er:
 
Folkeskoleområdet / folkeskolereformen
Den Sammenhængende by - investeringer i byudviklingsområder og genopretning af veje og bygninger
Vækst og bedre forhold for erhvervslivet
Socialområdet herunder øget fokus på forebyggelse i forhold til udsatte børn
Sikker by og den kriminalpræventive indsats
Sundhedsområdet herunder de ældres forhold
Forbedring af rammerne for fritid og idræt


Idet dokumentet er 200 sider fremsendes dette alene som bilag til den elektroniske version af dagsordnen.

Løsning

Tovholderkredsen har drøftet høringen på dets møde den 18. august og har efterfølgende udarbejdet bilagte udkast til høringssvar, som lokaludvalget bedes drøfte og vedtage.

Videre proces

Sekretariatet færdiggør og fremsender  høringssvaret på baggrund af de på mødet faldne bemærkninger.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte høringssvaret med den ændring at "ski" tilføjes før Bakke - dvs. Amager Skibakke.
Til top