Mødedato: 28.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Julebelysning over Amagerbrogade

Amar Butikkerne søger støtte til julebelysning over Amagerbrogade.

Indstilling og beslutning

BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med kr. 20.000.

Problemstilling

På vegne af Amar Butikkerne søgte Ole Foldberg den 14. juli 2014 om kr. 70.000 i støtte til renovering og ophængning af julebelysning over Amagerbrogade fra 22. november. til 27. december 2014.

Julebelysningen over Amagerbrogade har været ophængt fra Christmas Møllers Plads til Sundbyvester Plads i over 40 år til stor glæde for alle, der bor på Amager og færdes på Amager i øvrigt, og som kommer på Amagerbrogade. Julebelysning og juleoptog taler alle om og glæder sig over og der deltager omkring 50.000 personer ved juleoptoget, hvor lyskæderne tændes. 

Kæderne led stor skade unde især stormen ”Bodil” og de fleste kæder er i sådan en stand at de ikke kan bruges uden renovering. Renovering af kæderne koster i alt kr. 347.000. Ansøger forventer en forsikringsdækning på kr. 244.000. Der er en egenfinansiering på kr. 33.000. Amar Butikkerne vil ansøge Amager Vest Lokaludvalg om støtte til juleoptoget.

Ama'r Butikkerne har tidligere søgt Lokaludvalget om støtte til julebelysningen i 2008 (Søgt, fået og forbrugt kr.
28.000), 2009 (Søgt, fået og forbrugt kr. 15.000) og 2010 (Søgt, fået og forbrugt kr. 30.000). I 2011 fik ansøger støtte til udskiftning af belysningen til LED-pærer (søgt kr. 60.000, fået og forbrugt kr. 30.000) og til juleoptog (2013 - søgt kr. 23.000, fået og forbrugt kr. 10.000).

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at projektet støttes med kr. 20.000.

 

Arbejdsgruppen indstiller at støtte med kr. 20.000 grundet den ekstraordinære situation. Juleoptoget er en vigtig begivenhed til glæde for mange mennesker.

Økonomi

Der er søgt om kr. 70.000 af 2014-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen indstiller, at Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med kr. 20.000.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 5. januar 2015.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Der tildeles 20.000 kr til projektet.
Til top