Mødedato: 28.08.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler - Børnetrafik

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
 
1) At Amager Øst Lokaludvalg afsætter 90.000 kr til projekt "børnetrafik"

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg besluttede den 19 juni at afsætte en rammebevilling på 100.000 kr til "børnetrafik". Den endelige bevilling af midlerne kræver et konkret budget og projekt oplæg som nu er udarbejdet.

Løsning

Lokaludvalget skal godkende det konkrete projekt og budgetoplæg før midlerne er endeligt bevilliget og projektet kan opstarte.

Børnetrafikgruppen har før sommerferien været i dialog med By-X og "projekt Sikre Skoleveje" (nu nedlagt) omkring et fremtidigt samarbejde omkring børnetrafik på Amager. I forbindelse med denne dialog blev det besluttet, at indsatsen i efteråret 2014 skal fokuseres på at konkretisere og levendegøre netop udarbejdede trafikpolitikker for Gerbrandt Skolen og Sundby Øster Skole. Det blev envidere aftalt, at By-X, som sidste skoleår har stået for udarbejdelsen af traikpolitikker på de to skoler, efter sommerferien skulle komme med et projekt og budgetoplæg til Amager Øst Lokaludvalg.
 
Tanken i oplæget er at hovedparten af lokaludvalgets midler i efteråret 2014 anvendes til at inddrage elever i konkretisering af trafikpolitikkerne herunder at identificere problematikker og løsninger i de trafikale byrum omkring skolerne, som efterfølgende søges løst med midlertidige mindre instalationer, udviklet af eleverne i samarbejde med BY-X i 2. fase af projektet.

Amager Øst Lokaludvalgs midler er tiltænkt at finansiere 1. fase af projektet (inddragelse og udvikling) mens Teknik- og Miljøforvaltningens midler fra Sikre Skoleveje skal dække udgifter til de midlertidige fysiske anlæg. Alt i alt har projektet en budgetramme på 208.600 kr.

Økonomi

Såfremt indstillingen tiltrædes afsættes der 90.000 kr af 2014 puljemidlerne til projektet.

Den samlede rammebevilling til projektet var på 10.000 kr. De resterende 10.000 forventes anvendt til en oplysningskampange for forældre udenfor de to skoler. Midlerne ønskes således fortsat reserveret og afsættes af lokaludvalget på baggrund af et konkret projekt og budgetoplæg.

Beslutning

Martin Hein motiverede punktet og erklærede sig derefter inhabil of forlod salen.

Punktet blev vedtaget uden afstemning, og der afsættes således 90.000 kr til projektet. 
 
Det tilføjelse at det skal sikres at trafikforholdene omkring amager Lilleskole tages i betragtning i forbindelse med de projekttiltag, der skal være omkring Sundby Øster Skole.
Til top