Mødedato: 28.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Forslag om redaktionel ændring i beskrivelse af lokaludvalgets puljer

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget foretager en redaktionel ændring i beskrivelsen af lokaludvalgets puljer, som beskrevet under Løsning. 

Problemstilling

Lokaludvalgets formandskab og tovholdere samt sekretariatet har erfaret, at den nuværende ordlyd i beskrivelsen af puljerne, der kan søges i lokaludvalget, kan tolkes forskelligt. Det har således været tolket forskelligt, om ansøgere til Kvikpuljen kunne søge 4.999 kr. eller 5.000 kr. 

Det vil for puljeansøgere og sekretariat være mest hensigtsmæssigt, at beløbsloftet er runde tal. Derfor forslås det at foretage en redaktionel ændring i ordlyden, så det ikke er til fortolkning, hvilke beløb der kan søges inden for hvilke puljer.

Løsning

1) Formulering ændres fra: "ansøgning op til 5.000 kr." til: "ansøgning til og med 5.000 kr."

2) Formulering ændres fra: "ansøgning op til 25.000 kr." til: "ansøgning til og med 25.000 kr." 

3) Formulering ændres fra: "ansøgning op til 75.000 kr." til: "ansøgning til og med 75.000 kr." 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Sekretariatet ændrer ordlyden i puljebeskrivelserne, såfremt indstillingen vedtages.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Til top