Mødedato: 28.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning: Udpegning til følgegrupper m.v.

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter og 2 suppleanter til følgegruppen for Lynetteholm.
  2. at lokaludvalget udpeger en repræsentant til Områdefornyelsen Sundby
  3. at lokaludvalget udpeger en repræsentant og en suppleant til Amager Strand Parkbrugerråd
  4. at lokaludvalget udpeger en repræsentant til foreningen Fugl & Fisk
  5. at lokaludvalget udpeger en repræsentant til følgegruppen for Fremtidens hjemmepleje og
  6. at lokaludvalget udpeger en repræsentant til baggrundsgruppen for Københavns Nattelivsudvalg.

Problemstilling

Følgegruppe for Lynetteholm
By & Havn har en følgegruppe for Lynetteholm, der deltager i møder, hvor der løbende orienteres om arbejdet med Lynetteholm. Der skal vælges to repræsentanter til gruppen samt to suppleanter, som kan træde til såfremt repræsentanterne er forhindret til møderne. Det er derfor vigtigt at repræsentanterne giver besked til sekretariatet så der kan indkaldes en suppleant. 

Områdefornyelsen Sundby
Der skal udpeges en repræsentant til styregruppen for Områdefornyelsen Sundby. Områdefornyelsen for Sundby blev igangsat i 2017 og der blev nedsat en styregruppe bestående af lokale interessenter. Sekretariatet for Områdefornyelsen Sundby bad i den forbindelse om, at Amager Øst Lokaludvalg udpegede et medlem til at repræsentere lokaludvalget i styregruppen for Sundby Områdefornyelse. Områdefornyelsesprojektet har nu 1½ år tilbage. Ole Pedersen har været lokaludvalgets repræsentant siden 2017. Formandskabet indstiller derfor, at Ole Pedersen fortsætter perioden ud.

Amager Strand Parkbrugerråd
Parkbrugerrådet for Amager Strandpark er sammensat af 11 faste og 12 valgte medlemmer jf. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning på et møde den 5. oktober 2015.

Lokaludvalget udpegede den 24. februar 2022 Jens William Grav som repræsentant og Bente Lildballe som suppleant til det nye parkbrugerråd, som trådte sammen første gang torsdag den 21. april. Udpegningen gælder perioden 2022-2027. Da Bente Lildballe efterfølgende er valgt ind i parkbrugerrådet som brugerrepræsentant, har hun trukket sig som suppleant for lokaludvalgspladsen. Formandskabet indstiller, at Jens William Grav fortsætter som repræsentant og at der vælges en ny suppleant.

Foreningen Fugl & Fisk
Lokaludvalget var i 2009 med til at støtte foreningsbåden Flyvefisken, der kunne fungere som en forenings-delebåd for borgere og foreninger i bydelen. Formålet med Flyvefisken og foreningen Fugl og Fisk er, med udgangspunkt i nærmiljøet, at give børn og voksne adgang til gode oplevelser og nye fællesskaber på havet. Flyvefisken ligger i Sundby Sejlforening. Ifølge foreningens vedtægter har Amager Øst Lokaludvalg en plads i foreningens bestyrelse. Frank Lambert har hidtil repræsenteret lokaludvalget, og har meddelt at han ikke ønsker at fortsætte. Læs mere på https://fuglogfisk.net/om/vedtaegter/ 

Følgegruppe for Fremtidens hjemmepleje
På lokaludvalgsmødet den 24. februar 2022 udpegede lokaludvalget Tom Christensen som repræsentant til følgegruppen for Fremtidens hjemmepleje. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen eksperimenterer med at skabe en ny model for hjemmepleje på Nørrebro og på Amager, hvor den hjælp som den ældre modtager, i højere grad tager afsæt i netop deres hverdag og meget gerne i samarbejde med lokalmiljøet. Forvaltningen har anmodet lokaludvalget om at deltage i følgegruppen. 
Formandskabet indstiller at 
Tom Christensen fortsætter i følgegruppen.

Baggrundsgruppe for Københavns nattelivsudvalg
Lokaludvalgene er inviteret til i fælleskab at udpege repræsentanter til Københavns Nattelivsudvalg. Lokaludvalgenes formænd tog i februar initiativ til at nedsætte en baggrundsgruppe, som kan involvere flere i arbejdet med nattelivsproblemstillingerne i København.

På lokaludvalgsmødet den 24. februar 2022 udpegede lokaludvalget Randi Sørensen og Ole Buch som hhv. lokaludvalgsrepræsentant og beboerrepræsentant til baggrundsgruppen. Formandskabet indstiller at Randi Sørensen og Ole Buch fortsætter som deltagere i gruppen.

Løsning

Formandskabet indstiller, 

  1. at lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter og 2 suppleanter til følgegruppen for Lynetteholm.
  2. at lokaludvalget genudpeger Ole Pedersen som repræsentant til Områdefornyelsen Sundby
  3. at lokaludvalget genudpeger Jens William Grav som repræsentant og vælger en ny suppleant til Amager Strand Parkbrugerråd
  4. at lokaludvalget udpeger en ny repræsentant til foreningen Fugl & Fisk
  5. at lokaludvalget genudpeger Tom Christensen som repræsentant til følgegruppen for Fremtidens hjemmepleje og
  6. at lokaludvalget genudpeger Randi Sørensen og Ole Buch som repræsentanter til baggrundsgruppen for Københavns Nattelivsudvalg.

Økonomi

Intet.

Beslutning

1. Lasse Rossen og Alexander Ryle blev valgt som repræsentanter til følgegruppen for Lynetteholm. Som 1. suppleant blev valgt Jens William og som 2. suppleant Trine Stausgaard Munk.

2. Ole Pedersen blev genvalgt som repræsentant i Styregruppen for Områdefornyelsen Sundby.

3. Jens William Grav blev genvalgt som repræsentant til parkbrugerrådet for Amager Strand. Peer Harpøth blev valgt som suppleant.

4. Martin Hein blev valgt som repræsentant til bestyrelsen for Fugl & Fisk.

5. Tom Christensen blev genvalgt som repræsentant og Marianne Moegreen genvalgt som suppleant til følgegruppen for Fremtidens Hjemmepleje.

6. Randi Sørensen og Ole Buch blev genvalgt til baggrundsgruppen for nattelivsudvalget.

Til top