Mødedato: 28.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning vedr. lokaludvalgets organisering

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg på baggrund af den beskrevne ressortfordeling nedsætter 4 midlertidige faste arbejdsgrupper, der skal virke til og med oktober 2022.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har hidtil haft fire faste arbejdsgrupper, der indenfor de enkelte gruppers ressortområder har haft til formål at forbehandle sager til lokaludvalgets ordinære møder, håndtere puljeansøgninger, besvare borgerhenvendelser mv.

De fire faste arbejdsgrupper har været:

  • BIFUK: Børn, Idræt, Fritid, Unge, Kultur
  • Miljø og Klima
  • Plan, Erhverv og Trafik
  • SOSU: Social- og sundhedsområdet herunder ældre og integration.

Derudover har der været en række ad hoc grupper, der er blevet oprettet efter behov. Ad hoc grupperne har i hovedreglen refereret til de faste arbejdsgrupper - i enkelte tilfælde direkte til lokaludvalget.

De faste arbejdsgrupper har afholdt faste møder 14 dage før lokaludvalgets møder og har en fast sekretariatsbetjening. Tovholderens opgave har i samarbejde med sekretariatet være at forberede dagsordenen til møderne samt at være mødeleder på møderne. Sekretariatet deltager på de faste arbejdsmøder og udarbejder referat af disse.

Løsning

Formandskabet foreslår på baggrund af drøftelserne på mødet den 7. april, at lokaludvalget til og med oktober 2022 organiserer sig på baggrund af de hidtidige arbejdsgrupper.

De enkelte arbejdsgrupper beslutter selv på hvilken ugedag og hvilket tidspunkt, de ønsker at afholde deres faste møde - dog skal det faste møde planlægges 2 uger før afholdelse af lokaludvalgets ordinære møde af hensyn til dagsordensproduktionen. I foråret vil mødetidspunkterne i udgangspunktet være:

SOSU: Mandag d. 2.5 og mandag d. 13.6. kl. 17.00-18.30 i Kvarterhuset på 4. sal.

BIFUK: Tirsdag den 3.5. og tirsdag d.14.6. kl. 17.15-19.15 i Kvarterhuset på 4. sal.

 Miljø og Klima: Onsdag d. 4.5 og onsdag d. 15.6. kl. 17.45-19.15 i Kvarterhuset på 4. sal

 
Plan, Erhverv og TrafikTorsdag d. 5.5 og torsdag d. 16.6. kl. 19-21 i Kvarterhuset på 4. sal. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På lokaludvalgets seminar, der planlægges afholdt i september 2022, evalueres organiseringen i de fire arbejdsgrupper.

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at Ama'røsten skulle være en fast arbejdsgruppe på lige fod med de øvrige grupper. Forslaget blev ikke vedtaget. Pointer fra forslaget vedr. sekretariatsbetjening m.v. tages med i det videre arbejde med Ama'røsten.

Forslaget tages op igen til efteråret i forbindelse med evaluering af alle arbejdsgrupper. 

Indstillingen om at fortsætte med fire faste arbejdsgrupper til oktober 2022 blev vedtaget. 

Det blev bemærket at mødetidspunkterne for de fire grupper ikke må overlappe.

Til top