Orientering om det lokale miljøarbejde
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget tager orienteringen om det lokale miljøarbejde til efterretning.
Problemstilling
Leder af Miljøpunkt Amager, Dorte Grastrup-Hansen, vil orientere lokaludvalget om miljøpunktets arbejde og igangværende projekter.
Ifølge kommissorium for lokaludvalg, skal lokaludvalgene i København støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere københavnere, virksomheder og organisationer i bydelen til aktivt at deltage i miljøprojekter i de enkelte bydele. Lokaludvalgene skal ligeledes skabe lokal interesse og dialog om væsentlige miljøspørgsmål.
I praksis sker dette enten ved, at lokaludvalget giver økonomisk støtte til og er i dialog med det lokale miljøpunkt, eller ved at lokaludvalgene selv varetager opgaven. I Amager Øst bydel har Miljøpunkt Amager varetaget miljøopgaven siden lokaludvalgets opstart. Det er Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster der driver Miljøpunkt Amager. Fonden er støttet med midler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg.
Læs mere om Miljøpunkt Amager og se den aktuelle toårsplan på https://miljopunkt-amager.dk/om-miljoepunkt-amager/
Løsning
At lokaludvalget tager orienteringen om det lokale miljøarbejde til efterretning.
Beslutning
Dorte Grastrup-Hansen holdt oplæg om miljøopgaven og Miljøpunkt Amagers arbejde.
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.