Mødedato: 28.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Copenhagen Archive Podcast - Siljangadekvarteret fra Copenhagen Archive

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget undlader at støtte ”Copenhagen Archive Podcast - Siljangadekvarteret”

Problemstilling

Copenhagen Archive har søgt om 35.000 kr. i støtte til ”Copenhagen Archive Podcast - Siljangadekvarteret”.

Ansøger søger støtte til en podcast om Siljangadekvarteret, om de erhverv der ligger i området, da de og kvarteret udgør en vigtig del af Københavns identitet, som er værd at kæmpe for og bevare, så nye generationer af københavnere kan lære byen at kende og reflektere over byens fremtid. Copenhagen Archive bidrager til at sikre en betydningsfuld del af Københavns kulturelle arv for fremtiden. 

Copenhagen Archive er en visuel fortælling i billeder og lyd, der giver et indblik i atmosfæren på historiske Københavnersteder.

Podcasten udarbejdes på baggrund af en række interviews, som blev lavet i forbindelse med samarbejdet med LU i efteråret 2021, hvor Copenhagen Archives foto-portrætter af området blev udstillet i forbindelse med Markedsdagen. 

I budgettet indgår klargøring af historisk materiale, som dækker over en grundig historisk gennemgang af lokalhistoriske oplysninger fra fysiske og online arkiver. Disse oplysninger skal være med til at beskrive Siljangadekvarteret og alle de forskellige virksomheder som deltager i podcasten. Der vil være en historisk gennemgang som introduktion i podcasten, der tager lytteren med på en rejse gennem tiden. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 37.500 kr. hvoraf egenfinansiering udgør 2.500 kr.  Ansøger har yderligere investeret i lydudstyr, software og allerede lagt 100+ frivillige timer, for at danne sig et korrekt billede af området.

Ansøger har ikke fået støtte af lokaludvalget, men var i i efteråret 2021 bestilt til at portrættere kvarteret i forbindelse med Markedsdagen. 

Løsning

Arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at der ikke bevilges støtte til projektet.

Arbejdsgruppen synes det er spændende at følge op på projektet med Siljangade og få dokumenteret området grundigt. Ansøgningens budget er dog meget honorartungt og der er for lidt egenfinansiering. Arbejdsgruppen indstiller derfor til at der ikke bevilges støtte.

Økonomi

Der er søgt om 35.000 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke bevilliges støtte til projektet.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 1. september 2022. 

Beslutning

Der blev stillet forslag om at støtte med det ansøgte beløb. Forslaget blev ikke vedtaget.

For stemte: Nicole Schmitt, Ole Pedersen, Bente Lildballe, Rune Solvang, Frank Lambert, Susan Lykking.

Imod stemte:  Karin Kjær Madsen, Peer Harpøth, John Møller Jørgensen, Kim Mandix, Felicia Fock, Thomas Trøster Højfeldt, Henrik Hemmingsen, Martin Hein, Trine Stausgaard Munk, Randi Sørensen, Alexander Ryle, Marianne Moegreen, Jens William Grav, Ole Buch, Susanne Møller og Lasse Rossen.

Undlod at stemme: Michael Mossefin Hess.

Der blev stillet forslag om at støtte projektet med 20.000 kr. Der var stemmelighed og dermed ikke flertal for forslaget. 

For stemte: Nicole Schmitt, Ole Pedersen, Bente Lildballe, John Møller Jørgensen, Rune Solvang, Felicia Fock, Trine Stausgaard Munk, Frank Lambert, Susan Lykking, Susanne Møller og Lasse Rossen.

Imod stemte:  Karin Kjær Madsen, Peer Harpøth, Kim Mandix, Felicia Fock, Thomas Trøster Højfeldt, Henrik Hemmingsen, Martin Hein, Randi Sørensen, Alexander Ryle, Marianne Moegreen, Jens William Grav, Ole Buch.

Undlod at stemme: Michael Mossefin Hess.

Projektet støttes dermed ikke. Argumenter for ikke at støtte var bl.a. tvivl om effekten af at lave en podcast samt målgruppens størrelse.

Til top