Mødedato: 28.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Ændringer af veje ved Skolen ved Sundet

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager vedlagte høringssvar vedr. ændringer af veje ved Skolen ved Sundet

Problemstilling

Københavns Kommune afholder offentlig høring vedr. foreslåede vejændringer på skoleveje til Skolen ved Sundet. Formålet er at øge sikkerheden og trygheden på vejene for skolebørnene. 

Skolen ved Sundet er efter en bydækkende screening udpeget til at få udført tiltag for at begrænse kørsel i tidsrummet 7.30 - 8.30.

I det vedlagte høringsbrev og oversigtskort ses hvilke veje, der er tale om samt hvilke betydninger ændringer omkring skolen kan forventes at få. 

Løsning

Sekretariatet har først fået kendskab til høringen umiddelbart inden udarbejdelse af dagsordenen. Det bilagte høringssvar er derfor udarbejdet af formandskabet og er ikke blevet behandlet på et arbejdsgruppemøde. Lokaludvalgets formandskab anbefaler, at det vedlagte høringssvar indsendes. 

Videre proces

Sekretariatet fremsender det vedtagne høringssvar til forvaltningen umiddelbart efter lokaludvalgsmødet. 

Beslutning

Der blev foreslået at linje 13 udgår og der i stedet skrives: Vi forventer at der laves en evaluering efter et halvt år.

Med denne ændring blev høringssvaret godkendt.

Til top