Mødedato: 28.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler til aktiviteter på trafiklegepladsen i 2016

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 15.000 til aktiviteter på den midlertidige trafiklegeplads i 2016

2. At Amager Øst Lokaludvalg godkender kriterierne for "trafiklegepladspuljen" 

3. At Amager Øst Lokaludvalg giver sekretariatet og formandskabet mandat til at administrere trafiklegepladspuljen på baggrund af de opstillede kriterier jf. mulighed for delegation af administration af puljemidler som beskrevet i kommissorium for lokaludvalg.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har i april 2016 etableret en midlertidig trafiklegeplads på den gamle budvendeplads ved Formosavej. Til arbejdsdagen den 10 april mødte over 100 børn og voksne op og tog del i udviklingen af stedet. Med henblik på at understøtte og fastholde det lokale engagement forslår arbejdsgruppen , at der afsættes en mindre pulje som lokale beboere og andre på en nem og tilgængelig måde kan søge med henblik på at skabe aktivitet og lokale fællesskaber.

Løsning

Der afsættes en pulje på kr. 15.000 af 2016 puljemidlerne jf. nedenstående formål og retningslinier.

Formålet med puljen er at skabe lokalt forankrede sociale fællesskaber og nye netværk på den midlertidige trafiklegeplads samt at teste pladsens potientialer for projekter og aktiviteter.

Kriterierne og rammer for tildeling af midler fra trafiklegepladspuljen er:

·         Alle over 18 år kan søge om puljemidler, så længe aktiviteten/projektet foregår på pladsen

-         Der kan max søges om op til 3.000 kr.

·         Der kan søges om støtte til arrangementer og aktiviteter for alle aldersgrupper, dog primært målrettet børn og familier

·         Arrangementer og projekter på pladsen skal være offentligt tilgængelige og skal annonceres minimum en uge før arrangementets afholdelse på pladsen og eventuelt yderligere steder

·         Puljen støtter kun almennyttige non-profit initiativer

Der er løbende ansøgningsfrist men ansøgningen skal være sekretariatet i hænde på mail minimum 14 dage før arrangementets afholdelse.

Det sædvanlige ansøgningsskema anvendes, men der er ikke krav om yderligere projektbeskrivelse.

Aflæggelse af regnskab og indsendelse af evaluering skal ske umiddelbart og senest en uge efter arrangementets afholdelse.

Puljen støtter ikke: 

Fester og arrangementer, der alene henvender sig til den ansøgende forenings medlemmer eller på anden måde er begrænset til en snæver personkreds.

Initiativer der er påbegyndt eller allerede er afviklet.

Politiske eller religiøse initiativer der har forkyndende karakter, eller har til formål at hverve tilhængere til en politisk forening eller religiøs dannelse.

Dækning af lønudgifter i kommunale institutioner og institutioner, der kan sidestilles hermed, herunder betaling for de ansattes deltagelse i initiativet.

 

Økonomi

Der afsættes kr. 15.000 af 2016 puljedmilerne til projektet.

Lokaludvalget orienteres løbende om hvilke projekter der er støttet.

Beslutning

Der blev afsat kr. 15.000 af 2016 puljemidlerne til projektet.

Kriterierne blev godkendt uden afstemning men med den ændring at Iben Lindemark eller Rasmus Stenberger skal indgå i behandlingen af de indkomne ansøgninger

Til top