Mødedato: 28.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler til projekt Amagermad

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 7.500 til projekt Amagermad

2. At Amager Øst Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe til at varetage projektet.

Problemstilling

FN-forbundet ønsker lokalt af sætte fokus på madvaner og madproduktion, da mad har stor betydning for CO2-udslip og brug af naturens ressourcer, og samtidig er noget, der kan samle folk på tværs af kulturer og skabe attraktive lokalmiljøer

FN Forbundet henvendte sig i vinteren 2016 til sekretariatet med henblik på at afsøge muligheden for et samarbejde omkring at sætte fokus på FN's bæredygtighedsmål.

Efterfølgende har Ole Pedersen og Lasse Rossen afholdt møde med FN forbundet og  Miljøpunkt Amager med henblik på at konkretiserer et eventuelt samarbejdsprojekt og Miljøpunkt Amager har efterfølgende udarbejdet et projektoplæg. Amager Vest Lokaludvalg er forventet også projektdeltager.

Potentiel aktivitet:

Den nye Amagermad

Vi invitere lokale aktører til at komme med deres bud på den nye Amagermad. Den nye Amagermad skal være spiselig udgave af FN’s bæredygtighedsmål og have et lokalt præg, og derfor skal den udvikles med udgangspunkt i noget:

 

  • Socialt

  • Grønt

  • Sundt

  • Lokalt

  • Tværkulturelt

  • Globalt

     

De forskellige bud på den nye Amagermad skal præsenteres i sensommeren, f.eks. i forbindelse med Lørdag på Musiktorvet hos AmagerBio, hvor også den nye Amagermad kåres. Kåringen af den nye Amagermad kan ske på grundlag af en offentlig brugeranmeldelse og/eller udvælges af en lokalbaseret dommerkomité.

Op til præsentationen laves en artikelserie med Amagerbladet, der med udgangspunkt i mad, madvaner og fødevareproduktion, fortæller om FN’s bæredygtighedsmål og om bidragsyderne til den nye Amagermad

I samarbejde med lokaludvalgene og FN-forbundet inviteres specifikke lokale aktører til at komme med deres bud på den nye Amagermad.

Løsning

Miljø- og Plan arbejdsgruppen drøftede projektet på dets møde den 13. april og bakker op om projektet. På mødet meldte Nicki Brøckner og Lasse Rossen sig som lokaludvalgets repræsentanter i projektet.

At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 7.500 til projektet

Økonomi

Der afsættes kr. 7.500 af 2016 puljemdilerne

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Der afsættes kr. 7.500 kr til projektet

Arbejdsgruppen består fra Amager Øst Lokaludvalgs side af Nicki Brøckner, Lasse Rossen og Randi Sørensen

Til top