Mødedato: 28.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af puljemidler: Ved Amagerbanen Nord

Se alle bilag

Sagsfremstilling

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget afsætter 4.500 kr. af 2019 puljemidlerne til afholdelse af borgerinddragelse og workshop vedr. lokalplan for Ved Amagerbanen Nord.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at involvere Amager Øst Lokaludvalg i en borgerinddragelsesproces forud for den startredegørelse, som skal lede op til en ny lokalplan for Ved Amagerbanen Nord.

Inddragelsen består af et borgermøde med workshop, hvor der skal indhentes idéer, indsigter og ønsker fra borgerne i området. Teknik- og Miljøforvaltningen står for at finde et egnet lokale i området imens Amager Øst Lokaludvalg står for forplejning af deltagere.

Der samarbejdes med:

  • Teknik- og Miljøforvaltningen
  • grundejere i området
  • rådgiver Holscher Nordberg Arkitekter, Mikkel Nordberg

Borgermødet og workshoppen forventes afholdt i marts 2019.

Løsning

At lokaludvalget afsætter 4.500 kr. af 2019 puljemidlerne til afholdelse af borgerinddragelse og workshop vedr. lokalplan for Ved Amagerbanen Nord.

Økonomi

Der afsættes 4.500 kr. af 2019-puljemidlerne.

Videre proces

Hvis det besluttes at afsætte midler til projektet vil der blive afholdt borgerinddragelse og workshop vedr. lokalplan for Ved Amagerbanen Nord.

Beslutning

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Der afsættes kr. 4.500 af 2019-puljemidlerne.
Til top