Afsættelse af puljemidler: Møderække om arkitektur, byrum og kultur
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget afsætter 25.000 kr. af 2019-puljemidlerne til projekt 'Møderække om arkitektur, byrum og kultur'.
Problemstilling
Med henblik på at give borgerne på Amager et større fagligt indblik og forståelse for hvordan arkitektur, indretningen af byrum og kultur påvirker hverdagen foreslås afholdelse af en møderække på seks møder. Det er endvidere hensigten, at projektet skal være netværksskabende for personer i bydelene som har interesse for, indsigt i og/eller arbejder med førnævnte emner.
Møderækken arrangeres i samarbejde mellem Kultur S, Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.
De første fem møder afholdes med en relevante oplægsholdere og efterfølgende debat. Det sidste møde afholdes som et borgermøde til debat af de problemstillinger der er blevet belyst på de foregående fem møder. Til borgermødet inviteres også politikere.
Efter det afsluttende borgermøde samles der op på den viden møderækken har skabt til brug for lokaludvalgets videre arbejde med arkitektur, byrum og kultur.
Møderækken promoveres gennem Ama'røsten, og samarbejdspartnernes nyhedsbreve, hjemmesider og øvrige relevante kommunikationskanaler.
Løsning
Planlægning, Erhverv og Trafik arbejdsgruppen har drøftet projektforslaget og indstiller, at lokaludvalget afsætter 25.000 kr. af 2019-puljemidlerne til projekt Møderække om arkitektur, byrum og kultur.
Økonomi
Der afsættes 25.000 kr. af 2019-puljemidlerne.