Afsættelse af midler: Grønne Åndehuller
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget afsætter 55.000 kr. af 2021-puljemidlerne til Grønne Åndehuller.
Problemstilling
En gruppe af Amager Øst Lokaludvalgs medlemmer og suppleanter ønsker at skabe fællesskaber om at gøre Amager Øst mere grøn og bæredygtig og samtidig fremme biodiversiteten og CO2-opsamling.
Ønsket er, at Amager Øst bliver er et mere grønt område med åndehuller, hvor man kan opleve summende bier og kravlende kryb. Hvor børn og voksne i fællesskab oplever en grøn bydel; hvor naturen er en del af byen og biodiversitet forstås som en vigtig del af livet og den grønne omstilling.
I tæt samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker gruppen at starte med to indsatser.
1. Etablering af plantekasser på Amagerbro Torv og Bremens Plads.
2. Anlæg af en sansesti på Store Møllevej.
Løsning
Arbejdsgruppen Miljø & Klima har drøftet projektet. Miljø & Klima indstiller ansøgningen til behandling på lokaludvalgsmødet den 28. januar med følgende bemærkning:
Det bør være en forudsætning for bevillingen, at der indgås aftaler med beboere eller en borgergruppe om forankring og den efterfølgende drift og vedligehold. Det kan eventuelt organiseres som en forening. På den måde afhænger eventuel fremadrettet drift af plantekasser og anlæg ikke af lokaludvalget.
Økonomi
Der afsættes 55.000 kr. af 2021-puljemidlerne.
Beslutning
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For indstillingen stemte: Hanne Kusiak, Rasmus Steenberger, Ole Pedersen, Lasse Rossen, Iben Lindemark, Jens William Grav, Karl Vogt-Nielsen, Rikke Lauritsen, Jørgen Mark Pedersen, Ane Jette Thomsen, Susanne Møller.
Imod indstillingen stemte: Randi Sørensen, Frank Lambert, Rene Steinvig, Anders Lundsager, Martin Hein, Tom Christensen, Nicki Wassmann Brøchner, Marianne Moegreen.
Undlod at stemme: Ole Meldgaard, Nanna Tofte.
Indstillingen blev dermed vedtaget. Der afsættes 55.000 kr. til projektet.