Høring om forslag til vedtægtsændringer for Ældrerådet i Københavns Kommune
Indstilling
SOSU arbejdsgruppen indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen
2) At Amager Øst Lokaludvalg beslutter hvilket af de to bilagte udkast til høringssvar der godkendes.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget høring vedr. ændringer i vedtægter for Ældrerådet i Københavns Kommune. Høringsfristen er den 11. februar 2016.
Ældrerådet foreslår, at kandidater til Ældrerådet fremover opstiller for hele København, og at de 25 pladser i Ældrerådet tildeles de 25 kandidater, der har opnået flest stemmer ved ældrerådsvalget. Dette ændringsforslag er efter Ældrerådets vurdering en logisk konsekvens af, at rådet siden 2013 har været bydækkende, og arbejder med ældrepolitiske tiltag på byniveau og med problemstillinger af generel eller principiel interesse for ældre borgere i hele byen. Ændringsforslaget indebærer, at kandidater til Ældrerådet ikke længere opstiller og udpeges med reference til deres bydel, men vælges af og blandt borgere over 60 år i hele København.
For at styrke samarbejdet med de politiske udvalg, ønsker ældrerådet at mødes mindst en gang årligt med Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, og mindst to gange årligt med Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget.
Løsning
SOSU arbejdsgruppen har drøftet sagen på dets møde den 11.1.2016. Medlemmerne af arbejdsgruppen er ikke enige om hvilket høringssvar der skal sendes til forvaltningen. Der er derfor udarbejdet to forskellige udkast til høringssvar som Amager Øst Lokaludvalg bedes drøfte.
Lokaludvalget skal desuden beslutte, hvilket af de to bilagte udkast til høringssvar der godkendes.
Beslutning
Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen
Der blev foretaget afstemning om de to forslag til høringssvar.
For forslag 1 stemte: Steen Olesen, Käte Hommelgaard, Svend Åge Sørensen, Ole Melgaard
For forslag 2 stemte: Karl Vogt-Nielsen, Ib Wendrup, Carsten Sahl Mortensen, Rene Madsen, Jan Kyrsting, Randi Sørensen, Lasse Rossen, Jens William Grav, Eva Damgaard, Ole Pedersen.
Følgende undlod at stemme: Martin Hein, Rune Solvang, Bruno Jakobsen, Phie Ambo, Nicki Brøchner
Dermed blev forslag 2 vedtaget.