Mødedato: 27.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Nedsættelse af Ukraine-kontaktgruppe

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at,

1) lokaludvalget nedsætter en Ukraine-kontaktgruppe, med formålet at række ud til de ukrainske flygtninge og hjælpe med at knytte kontakter i lokalområdet.

Problemstilling

I uge 39 2022 flyttede ca. 300 ukrainske flygtninge ind i den nyopsatte pavillonby på Amager Strandvej 3. Det er hensigten at pavillonbyen skal huse flygtninge over de næste tre år. 

SOSU-arbejdsgruppen har drøftet lokaludvalgets muligheder for at være proaktive og opsøgende over for bydelens nye beboere og har foreslået, at der nedsættes en kontaktgruppe, som arbejder for at knytte kontakter mellem flygtninge og lokalområdet. 

Kontaktgruppen skal gennem kontakt til pavillonbyens daglige leder, Camilla Schaarup-Jensen, koordinere arbejdsgruppens indsats. 

Vedhæftet er udkast til kontaktgruppens kommissorium. 

Løsning

Lokaludvalget nedsætter en kontaktgruppe, som arbejder med gruppens opgaver jf. det bilagte kommissorium. 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Kontaktgruppen nedsættes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

Susanne Møller, Lasse Rossen, Henrik Hemmingsen og Nicole Schmitt meldte sig til gruppen.

Til top