Status på lokaludvalgets puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I 2018 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.483.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. Lokaludvalget har i december 2017 besluttet flg. puljemiddelbudget for 2018 (korrigeret 19. april 2018):
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 600.000 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse herunder tryk, layout og omdeling | 213.000 |
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.640.000 |
Til og med lokaludvalgsmødet i juni 2018 er der bevilget 767.228 kr. til eksterne ansøgninger og 182.885 kr. til egne projekter af de 1.640.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2018. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler august 2018" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2018.
Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 45.000 kr. til 3 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt 28.000 kr. Der er desuden en ekstern ansøgning om 100.000 kr. af 2019-midlerne, hvortil arbejdsgruppen har indstillet at der ikke bevilges støtte. Der er desuden indstillet til afsættelse af 3.500 kr. til interne projekter af 2019-puljemidlerne.
Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2018. Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 509.183 kr. tilbage til eksterne ansøgninger og interne projekter i resten af 2018.
Løsning
At lokaludvalget tager orienteringen om status på bydelspuljen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.