Høring: Udkast til skybruds-projektpakke 2021
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget drøfter og godkender det bilagte udkast til høringssvar fra Miljø- og Klima arbejdsgruppen.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget udkast til skybrudspakke 2021 i høring. Høringsfristen er den 7. september 2020.
Lokaludvalgene modtager hele pakken, men forventes kun at give bemærkninger til valg af projekter inden for egen bydel samt projekter, som ligger i grænseområder til andre bydele. Der er i udkastet til skybrudspakken 2021 ingen projekter i Amager Øst bydel.
Det bemærkes, at der er tale om et udkast til projektpakke. Pakkens indhold og beskrivelsen af de enkelte projekter kan således fortsat frem mod behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget blive ændret.
Løsning
Miljø og Klima-arbejdsgruppen har drøftet høringen og udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret til forvaltningen inden den 7. september 2020.