Mødedato: 27.08.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler: Tre parkeringsmøder

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

1) at der afvikles tre kaffemøder ved hhv. Femøren, Amager Strand og Øresund metrostation

2) at der afsættes 17.550 kr. af 2020-puljemidlerne til kommunikation og afvikling af kaffemøderne

Problemstilling

Efter henvendelser fra flere borgere og grundejerforeninger om stor belastning med langtidsparkering før Coronatiden ønsker vi at drøfte løsningsforslag med de involverede borgere. Grundet Corona foreslår vi tre kaffemøder ved metrostationerne Femøren, Amager Strand og Øresund. Derefter stillingtagen til i arbejdsgruppen Plan, Erhverv & Trafik og Lokaludvalget, om vi vil bruge borgerpanelet som supplement til de tre kaffemøder.

Tårnby Kommune er desuden i færd med at etablere parkeringszoner ved grænsen til Københavns Kommune. Det vil forventeligt afstedkomme øge belastningen med langtidsparkering langs metrolinjen i Amager Øst.

Løsning

Ved at afholde tre kaffemøder ved metrostationerne Femøren, Amager Strand og Øresund ønskes det at imødekomme beboerne og grundejerforeningerne i området, belyse udfordringen og skabe grundlag for at komme med fælles forslag til en løsning på parkeringsudfordringen.

Økonomi

Der afsættes 17.550 kr. af 2020-puljemidlerne.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Der afsættes 17.550 kr. til afvikling af parkeringsmøder.

Til top