Mødedato: 27.08.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler august 2015

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2015 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.463.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 11. december 2014 besluttede lokaludvalget puljemiddelbudget for 2015. Det oprindelige budget blev revideret på mødet den 25. juni. Det reviderede budget er angivet herunder. 
 
 1. Tilskud til Miljøpunktet  600.000
 2. Borgerinddragelsespuljen  50.000
 3. Socialpuljen  50.000
 4. Ama'røsten udgivelse og omdeling i 2015  300.000
 5. Aktiviteter i regi af faste arbejdsgrupper  163.000
 6. Øvrige aktiviteter i regi af lokaludvalgets årsplan  172.000
 7. Puljemidler til øvrige interne og eksterne projekter, 2. halvår 2015  1.128.000

Midler til fremtidige interne projekter, der ikke er indeholdt i ovenstående budget, vil blive taget af de resterende puljemidler, der endnu ikke er afsat (anført under nr. 7).

Til og med lokaludvalgsmødet i juni 2015 er der bevilget 1.021.870 kr. (svarende til 69%) af de i alt 1.463.000 kr. der er afsat til eksterne og interne projekter og aktiviteter i 2015 (pkt. 5-7). Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler august 2015" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2015.

Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om kr. 141.025 til 7 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt kr. 59.500. Der er desuden indstillet til afsættelse af 53.860 kr. af puljemidlerne til intern anvendelse.

Hvis indstillingerne til dette møde følges, vil der til resten af året være kr. 379.475 til rådighed til at støtte indkomne ansøgninger til bydelspuljen samt til øvrige interne projekter og aktiviteter.

Tabellen "overblik disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2015. 

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top