Orientering: Amagerbro Torv

SOSU-arbejdsgruppen indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

På baggrund af beslutning vedr. proces for Amagerbro Torv taget på LU-mødet den 28.maj 2015 satte SOSU-arbejdsgruppen efterfølgende gang i en proces omkring den fremtidige udvikling af Amagerbro Torv. Fra juni til august er der derfor blevet lavet en undersøgelse af livet på Amagerbro Torv, som SOSU-arbejdsgruppen drøftede på sit møde den 10.august.

Undersøgelsen bestod af:
- observationer
- tælling og kortlægning af bevægelsesmønstre
- spørgeskemaundersøgelse blandt nærmeste boligforeninger
- samtale med gruppen af socialt udsatte på torvet samt gadeplan
- samtale med nærmeste aktører (endnu ikke udført)

SOSU-arbejdsgruppen har især hæftet sig ved:

• At ingen beboerne har fremsat ønske om, at de udsatte skal fjernes fra torvet. Der er en udbredt forståelse for, at der skal være plads til alle.
• At de fleste beboere finder torvet trygt.1/3 af beboerne, som har svaret, oplever torvet som utrygt. Det vurderes at være et stort antal.
• At et flertal af beboerne bemærker generende adfærd (urinering, beruselse, tiggeri, der fixes, kommentarer). Det præger torvet, men flertallet af beboerne oplever ikke torvet som utrygt af den grund, men de finder en sådan adfærd i området uacceptabelt.
• At der er en række generende forhold på torvet: sælgere, cyklister, beruselse, hashsalg om aftenen, unge med truende adfærd, for meget cykelparkering, manglende æstetik, mangel på hygiejne, torvet er kedeligt.
• At positive elementer er blomsterhandler og Smileys Kebab, dog problemer med hygiejne og æstetik.
• At torvet tjener en række funktioner for gående, ventende, cyklende, sælgere, mødested, opholdssted, gennemgang.
• At torvet opleves overbelastet og kaotisk. Elementerne bliver tilsammen en belastning og får glasset til at flyde over.
• At tryghed er en vigtig oplevelse både for beboere og de udsatte grupper (for de udsatte er torvet ”det trygge i det utrygge”).
• At de udsatte også oplever reaktioner fra omgivelserne, bl.a. et eksempel på hatecrime.
• At det er et torv med mange mennesker pga. metroen (den 7. mest trafikerede metrostation og næsten lige så mange til og fra passagerer som i Lufthavnen - 214 mennesker på 10 minutter til og fra metroen) og Amagercentret.
• At sælgerne på torvet opleves offensive og generende.

På baggrund af drøftelsen af undersøgelsen konkluderede SOSU, at arbejdet med Amagerbro Torv ikke blot handler om gruppen af socialt udsatte, men også de øvrige elementer. SOSU besluttede derfor, at det næste skridt i processen skal være en drøftelse med Teknik- og Miljøforvaltningen samt Socialforvaltningen. Udgangspunktet for drøftelserne er bl.a., at der fortsat skal være plads til alle, og at endnu flere beboere skal kunne føle sig trygge på torvet. Ved en renovering af torvet skal der ske borgerinddragelse.

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Amager Øst Lokaludvalg udbad sig oplysninger fra sekretariatet i forhold til præcisering af undersøgelsens svarprocent.