Afsættelse af midler: pulje til juleaktiviteter
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at
Lokaludvalget afsætter en pulje på 60.000 kr. øremærket juleaktiviteter.
Problemstilling
Lokaludvalget skal beslutte, om der skal afsættes en pulje på 60.000 kr. øremærket juleaktiviteter i 2023.
For at undgå at Bydelspuljen er tom ved årets afslutning, foreslås det at afsætte en pulje specifikt til juleaktiviteter. Puljen er ikke afsat til specifikke projekter, men er estimeret på baggrund af hvad der forventes at blive søgt til såvel eksterne som interne projekter.
Lokaludvalget øremærkede i 2021 en pulje på 80.000 kr. specifikt til juleaktiviteter. I 2022 blev en pulje på 100.000 kr. øremærket ansøgninger sidst på året. I både 2021 og 2022 var det ikke nødvendigt at tage puljerne i brug og der blev således sendt et større beløb tilbage til Københavns Kommune ved årets afslutning end størrelsen på puljerne.
Det allerede disponerede beløb for puljemidlerne for 2023 ses i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets Puljemidler".
Løsning
Der afsættes en pulje til juleaktiviteter.
Økonomi
60.000 kr. af Bydelspuljemidlerne for 2023 øremærkes juleaktiviteter.
Videre proces
Sekretariatet øremærker midlerne.
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.
Der afsættes 60.000 kr. til juleaktiviteter.